Vi har været i Auvergne flere gange på forskellige ture. Auvergne består mest af det centrale højland i Midtfrankrig. Derfor kaldes området af franskmændene også for "Massif Central" = Centralmassivet. Det mest interessante ved denne region er dens geologiske oprindelse. Det består nemlig af udslukte vulkaner og disse giver området et ganske særegent præg. Eroderingen gennem 150.000 år har bevirket, at mange vulkaner er mere eller mindre nedbrudte og omdannet til frugtbart agerland. Den vulkanske undergrund bevirker, at der stadig findes varme kilder, termaler. Samtidig er der mange andre kilder og mange franske vandløb har deres oprindelse her, heriblandt den store Dordogne og smukke Lot. Et par hundrede vulkaner har næsten bevaret deres oprindelige facon, som er et kegleformet bjerg.  De kan nå en højde af ca. 1500 m, men har grønklædte skråninger næsten helt til toppen og er kun sjældent sneklædte. Nogle af de mest fremspringende toppe kan være tilholdssted for kirker, monumenter eller religiøse figurer.

Den mest kendte vulkankegle er "Puy de Dome", ca. 10 km fra Clermont Ferrand, som er regionens hovedstad. Katedralen i denne by ligger også på en gammel vulkan, så alle gader fra katedralen går nedad i alle retninger. Der kan køres i bil næsten helt til toppen af Puy de Dome i 1440 m´s højde. Der er ikke adgang for autocampere. Disses folk er henvist til skomagerens heste. Det er ikke tilladt at vandre på bilvejen op, man må tage den kortere vandresti, som dog er noget stejlere. Der står som regel en Taxi ved indkørslen, ellers kan vagten sikkert skaffe en. I øvrigt betaler bilister en afgift på ca. 6,50 € (55 kr) ved indkørslen til toppen. Fodfolk har gratis adgang.

Store dele af vulkanhøjlandet er omdannet til nationalparker. Fra toppen af Puy de Dome er der en vidunderlig udsigt. Man kan se direkte ned i udslukte kratere og rundt omkring ses 70 gamle vulkaner. Puy de Dome er også startsted for paraglidere og man kan købe sig til en tur med sådan en, hvis man har mod til det.

Klik på plus/minus tegnet for at forstørre eller mindske kortet. Brug "hånden" til at trække i kortene.

1.del af ruten:

Vis stort kort

2.del af ruten:

 
Vis stort kort

26.-28.okt. 2009: Vi har sidst gennemkørt ruten fra syd til nord - på vejen hjem fra Spanien. Det blev et flot og stort højdepunkt for den sidste del af vor lange rejse. Fra Toulouse køres først over det lidt flade sletteland indtil man kommer til Montauban. Her kommer de første lange og bløde bakker mod Figeac. Vi bruger frakørsel 59 og gennem Caussade for så at følge D17, senere D19 mod Figeac. Det er en flot og smuk vej gennem et bakket terræn med store skove og en del mindre floder. Det er et rigtigt fransk landskab uden det internationale og lidt kedelige tilsnit, som motorveje giver. Til gengæld må man finde sig i, at der er krusseduller på vejen. Vi krydser Dordogne og retningen hedder nu Aurillac,, hvor vi kører på den større vej N 122. Der er mange sving, hvor vejen løber langs floder og igennem dale og snævre landsbyer. Ind imellem har vi nu udsigt mod de bløde skråninger op til de første vulkanske bjergrygge. De lyser grønt og frodigt i den lave efterårssol. Træerne har fået et præg af efterår nu og skovene bliver flottere og flottere som dagen går.

I Aurillac går vejen tværs gennem byen, floden og den snævre dal tillader ikke nogen ringveje endnu. På den måde er det en smuk tur gennem byen, det gælder bare om at holde afstand af den grimme lastbil foran. Nu er vejen blevet virkelig nem og samtidig åbner landskabet sig mere og mere. Foran os ligger den lange række vulkaner, der lyser blå mod horisonten. Vej N 122 slutter ved motorvej A75, som vi følger mod nord efter en pragtfuld dag, hvor solen får skovene til at lyse i den smukkeste efterårspragt. Markerne op ad skråningerne har også fået en mere gusten farve, vi nærmer os vist koldere egne. Den sidste del af dagens rejse er nem at køre, idet det jo er motorvej, som vi forlader via frakørsel 5, Orcet. Kun 1200 m fra motorvejen finder vi en smuk og velorganiseret campingplads, som er ejet af et hollandsk par og så ved man i øvrigt at forholdene er i orden.

2.del: (kort 2)

Vi vil stadig nyde lidt godt af vulkanernes flotte landskabe, så vi forlader Clermont i dens nordlige del med et flot og nemt system af ringmotorveje. (A71), men drejer så af til højre ved frakørsel 14 og fortsætter lidt på D 210, der viser sin nære tilknytning til vulkanlandet ved også at bære navnet Rue de Puy de Dome. I Randan drejer vi til venstre ad D 1093 helt til Vichy, hvor floden krydses. Vejen er uhyre nem at køre på til trods for sit høje nummer - eller måske lige netop derfor. jeg ved det ikke, det franske nummersystem er ikke nem at gennemskue. N7 kører vi kun på et kort stykke, hvorefter vi søger over mod den mere bakkede vej D 994, som er meget charmerende at køre på. Vi nyder rigtig det tætte net af veje i Frankrig, der gør det muligt at køre på så fine underordnede vej og komme hurtigt frem samtidigt. Ved Digoin krydser vi så Loire, der glimter som et sølvfarvet bånd i middagslyset. Så er det slut med at benytte D-vejene. Selv om  vi nu kommer ind på en større vej, nemlig N70, er det på ingen måde kedelig kørsel. Lange, men lige bakker indtages en efter en og hver gang oplever man en ny flot udsigt. Senere støder vi så på N80 - Route Express - og kommer i lyntempo til A6, Autoroue Soleil. Vi kunne have fortsat ad D 974 og N74, men der er for mange landsbyer og en del bykørsel i Beaune og det fravælger vi så, da vi samme dag skal nå vor sidste campingplads i Frankrig nær Mulhouse.  

Man skal ellers ikke bruge meget mere tid for at køre på de franske D-veje. De er gennemgående nemme, landsbyerne er rustikke og charmerende og så er de langt smukkere at køre på. Man oplever ikke Frankrig bedre end netop på disse veje. Bon Route....

Vi lader billederne tale for denne smukke rute, som vi kun kan anbefale at man tager sig tid til. Ruten kan naturligvis også køers i modsat retning, hvilket er en god ide for en sommertur.