Skiltet på campingpladsen informerer cykelturisterne

"Radler" slukker tørsten i heden.

På cykeltur.

Vi er så heldige, at campingpladsen ligger lige ved cykelruten langs Donau. Denne cykelrute starter egentlig allerede et langt stykke ind i Sydtyskland og følger floden langs det såkaldte ”Treppelweg”. Den er den sti, som før i tiden blev brugt til at trække pramme op ad floden på. Det var selvfølgelig heste, man brugte dengang. I dag er der ikke brug for stien til dét arbejde mere, fordi alle skibe jo er blevet motoriserede.

Langt de fleste cyklister bruger strækningen fra Passau til Wien – og de kommer i tusindvis hele sommeren igennem.

Til trods for varmen har vi også besluttet os for at tage de ca. 10 km ind til Wiens centrum. Cykelstien følger flodens bred hele vejen, der er ingen stigninger og der er ingen anden trafik end andre cyklister. Så det er meget afslappende. Oven i købet har vi skygge fra mange træer langs ruten og det er ikke at foragte, når temperaturen allerede ved 9-tiden har rundet 30 gr. Man behøver heller ikke at frygte hverken sult eller tørst. Langs ruten er der små caféer og restauranter, hvor man kan komme i afslappet ferie- hhv. cykeltøj og få en forfriskning. Det samme gælder også Wiens mange fortovsrestauranter, hvor man kan komme i afslappet beklædning.

Der er så mange cyklister på ruten, at bryggerierne har lavet en speciel drink, som hedder ”Radler” (oversat: cyklist). I sommervarmen herligt forfriskende. En iskold blanding af citronvand og øl.

En af Hundertwassers arkitektoniske værker: et kraftværk.

Hundertwasser.

Det er et egennavn, selv om det også kan betyde ”hundrede vand”, hvilket man nok kunne forledes til at tro i varmen på cykelstien. Det er simpelthen navnet på en moderne arkitekt, som er blevet meget berømt. Især her i Wien. Byen har i forvejen jo en overflod af bygningsmæssige seværdigheder, så hvorfor egentlig beskæftige sig med moderne byggeri? Han var egentlig maler og gik meget ind for økologi. Det var vel at mærke på et tidspunkt, hvor der ikke var ret mange andre, der gjorde det. På et tidspunkt gik han i samarbejde med en arkitekt, Professor Krawina fra Berlin. Sammen havde de en ide om at skabe huse, hvor mennesker ville føle sig bedre tilpas og i en nærmere tilknytning til naturen og dens former. I 1983-86 virkeliggjorde de deres ideer i et bygningskompleks, som i dag er et af de mest besøgte huse i Østrig. Nu kan man ikke besøge det indvendige af huset, fordi det er private lejligheder. Det er dog alligevel et besøg værd og meget beundringsværdigt.

Langs med cykelstien møder vi allerede en af de bygninger, som er rejst i hans stil – og det er et el- eller kraftværk.

Votivkirken i Wien.

Wiens bygninger.

Vi går derefter på opdagelse i Wiens centrum. Dette overflødighedshorn af det gamle kejserrigets minder, hvor man bare kan stå og undre sig over hvordan det var muligt at samle al den pragt i disse bygninger. Den berejste campist vil nu naturligvis ryste på hovedet, når jeg nu kun nævner det mest kendte og vil fortælle lidt om dem som en ren rejseinspiration.

Vi cykler op ad den indre ringvej og der er cykelsti mellem træerne i midterrabatten. En af de første monumentale bygninger, som vi kommer hen til ligger på vor højre hånd, den hedder

”Votivkirche”.

Den er ikke særlig gammel, kun 125 år. Den blev indviet i 1879 efter en indsamling af penge fra folket. Den er bygget i nygotisk stil og stor som en domkirke, hvilket den dog aldrig er blevet ophøjet til. Det var den daværende kejsers bror, der opfordrede til indsamlingen, som en taknemlig for at kejseren havde overlevet et attentat. Kirken ligger for øvrigt lige ved siden af universitetets hovedindgang og der er en lille smuk park kirken, hvor vi sad og nød folkelivet på boulevarden foran os, samtidig med at vi kan beundre de smukke tvillingetårne, der står helt hvid mod en dybblå himmel.

Del af facade på Rådhuset.

Vi skal kun nogle få gader længere frem for at komme til en mere kendt bygning: 

Rådhuset.

Også denne bygning er fra det 18.århundrede og har erstattet et tidligere rådhus, der lå ikke så langt herfra. Dette nye rådhus har en pragtfuld festsal, som fylder hele den indvendige længde af huset. Tårnet er 100 m højt. Syv indre gårde kan man finde bag facaden og i disse finder der altid en eller anden begivenhed sted, mest koncerter eller teaterforestillinger. Det kan dog også være, at pladsen foran rådhuset er optaget af andre aktiviteter. Om sommeren er der filmfestival, hvor filmene vises på et kæmpelærred, der kan også være marked og i adventstiden er der i hvert fald et meget berømt julemarked.

Når nu vi er i dette kvarter, så kan vi passende besøge en mindre kendte kirke, som ligger lidt indeklemt på Minoritenplatz og den hedder selvfølgelig:

Leonardo da Vinci´s "Den sidste Nadver" i mosaik.

Minoritenkirche.

Rent bortset fra at kirken er fra 12-tallet und grundlagt af Franciskanermunkene, fremstår det indvendige mere i traditionel fransk gotik. Kirken har haft tilknytning til hoffet, og ligger jo også kun et stenkast fra Hofburg. Der er to store seværdighed indendørs: en buste af Franz af Assisi, som jo var grundlægger af tiggerordenen ”Franciskanerne” og så et stort billede, som er fremstillet i farvestrålende mosaik. Det hedder såmænd ”Den sidste Nadver” og er en tro kopi af Leonardo da Vinci´s billede i Milano. Hvis du vil se dette billede, er det faktisk den eneste mulighed for at se det. Hvorfor det er sådan, vil vi vende tilbage til at forklare, når vi kommer til Milano.

Statue af Kejserinde Maria Theresia foran Naturhistorisk Museum.

Volksgarten.

Fra Minoritenplads er der kun nogle få skridt mod syd, så kommer vi hen til en af byens mest berømte parker ”Volksgarten”. På dansk ville den hedde Folkeparken og det er med rette, at den har fået dette navn. Den har sin åbning i 1822 været åben for hele folket, selvom udsigten til slottet ”Hofburg” er ganske umiddelbar. Det var her, Johann Strauss senior afholdt mange af sine koncerter og hvorfra mange melodier flød ud over hele verden. Vi kigger på det skønne lille Theseus tempel og nyder i det hele taget sommeren ved springvandet. Undervejs får vi set en masse statuer og ikke mindst den flotte af kejserinde Elisabeth, som var elsket af hele folket og havde sit kærlige øgenavn ”Sissi”, som hun ganske vist havde fået af faderen, men det blev modtaget af folket med kyshånd.

En af Hofburg´s 19 indre gårdspladser.

Pragtfulde detaljer på Hofburg.

Hofburg.

På parkens østlige side troner så slottet over alle slotte: Hofburg. Kejserens enorme palads. Foran slottet og ud til Volksgarten ligger den store plads ”Heldenplatz”. Slottes facade strækker sig over hele pladsens bredde og den ene langside. Det er hele Wiens mest dominerende vartegn. Hele slottes område består af 18 gyder og porte og hele 19 gårdspladser mellem bygningerne. Vi har afsat en hel dag bare på Hofburg, men når alligevel ikke det hele. Der kun åbent fra kl. 9 – 17, så man skal virkelig kridte skoene for at nå det hele. Et ”must” er naturligvis skatkammeret, hvor vi ser de kejserlige rober, uniformer og de helt eventyrlige skatte, med kroner og ordener, bestående af tusindvis af diamanter og andre ædelstene. Naturligvis indfattet i tonsvis af skinnende guld. Vor egen dronnings skatkammer på Rosenborg er den rene fattigdom ved siden af denne overdådighed. Den spanske rideskole må vi også absolut se, og vi får et glimrende indblik i Lippizanerhestens formåen og skønhed. Til dagens store forestilling skal man bestille billetter 3 måneder forud, vi må nøjes med en træningstime.

Rideskolen har sit eget museum ”Lippizanermuseum”, men det når vi ikke. Til gengæld når vi kirken ”Burgkapelle”, som er en af de ældste dele af slottet. Det var dengang – før 1450, hvor man endnu kun talte om en borg på stedet. Siden er kapellet omformet flere gange, først i fransk gotisk stil, siden hen ombygget til barok. Til gudstjenesterne hører man her Wiener Sängerknaben, nok verdens mest berømte drengekor.

Lad mig afslutte dette afsnit med at nævne, at der foruden det nævnte findes et Sissimuseum, som fortæller om kejserindens liv, om hvad der er mythos og virkelighed i hendes liv. Desuden en del andre mindre museer, deriblandt et musikmuseum.

Vi er så heldige at vi ser en plakat, der reklamerer for et koncert med operettemusik i hofsalen, så det bestemmer vi os til. Det var for øvrigt til en ganske overkommelig pris.

Det storslående Naturhistoriske Museum.

Naturhistorisk Museum.

Vi sætter os op på cyklen igen og kører langs Heldenplatz mod syd igennem den store port, hvorfra man kommer til boulevarden Burgring. Den gamle kejser var meget naturhistorisk interesseret og han gav nogle arkitekter fuldstændig frie hænder til at bygge et kæmpemuseum, faktisk lige op af Hofburg. De sparede virkelig ikke på midlerne. Denne pragt overgås kun af kejserens egne sale. Mellem de tre store bygninger troner Maria Theresia, med scepter, krone og hele pibetøjet i bedste nationalhistorisk stil.

Her finder man alt af naturhistorisk værdi: hele skeletter af dinosaurer, meteoritter, masser af ædelstene og hvad ved jeg. Vi finder vor overmand i form af mangel på tid og en kvælende varme. Derfor finder vi mere lindring i

Byparken i Wien.

Stadtpark

…lidt øst for Hofburg, lige ved ringvejen. Her er luftigt og lidt skygge. Parken er hele 20 hektar stor og vi finder masser af mindesmærker for musikalske personligheder: Mozart, Strauss, Makart og Schubert. For blot at nævne nogle få. En spadseretur gennem parken betegner vi som en historisk gennemgang af Wien. Det kan i hvert fald ikke gøres smukkere. Vi finder også Kursalonen, herfra spilles der koncerter af meget høj klasse. Desværre skal man også her være tidlig på vej for at skaffe sig billetter. Så ved vi det til en anden gang.

Taget på Stephansdom.

Et stykke af det moderne Wien, fotograferet langs cykelstien ved Donaus bred.

Indre by.

Fra Stadtpark cykler vi gennem gade, der er omgivet af huse på 4-5 etager. Mange med meget pompøse og imponerende facader. Det er meget sympatisk for en cyklist, at der er indrettet særskilte spor for cyklister. På den måde kan vi færdes meget sikker i den hektiske trafik. Vi kommer til den kendte gade ”Graben”, hvor vi finder Pestsøjlen som en meget markant del af gaden, der ellers består af utallige caffér og ølboder. Det er uundgåeligt, at vi her må styrke væskebalancen.

Derefter kan vi skubbe cyklerne nogle få skridt til ”Steffi”, som er wienernes lidt kærlige øgenavn for Stephansdom, Wiens mest kendte vartegn. Det er med sit 137 m høje tårn i hvert det højeste. Man skal alligevel ret tæt på katedralen, før man får øje på den. Husene omkring med deres 4-5 etager tager udsyn, når man befinder sig på gadeplan.

Sidetårnene er 65 m høje og hvis man er heldig, så kan man kun til nytår og på katolske helligdage høre den store klokke ”Pummerin”, som har en vægt på 22 tons.

Der er nogle interessante facts, som knytter sig til domkirken. Det er målene på grundrids og højde, som består af symbolske tal. Grundmåles bredde er 111 fod, og 333 fod lang. Med andre ord: forholdstal 3:4.  Tallet 3 står for treenighed og tallet 4 for verdslighed. Hvor er sammenhængen til tallet 111? Ganske enkelt: for 3+4=7. Dette sammenlagte tal indeholder tallet 37 (forstå det som kan) og dette tal gange så med treenigheden, så det bliver 111.  Jeg synes det lyder lidt fortænkt, men jeg er heller ikke matematiker. Tilbage står så at sydtårnet er 444 fod højt (137 m) og så har vi tallet 4 igen. Kan du ikke klare alt det her, så stil dig på vestsiden af domkirken og nyd synet af tagets mosaik.

Flot "dansk" indkørsel til Parlamentet.

Parlamentet.

Fra den indre by begiver vi os ud på ringvejen igen, hvor vi benytter cykelstien, de enten går på højre side af boulevarden eller på midterrabatten, med træer på begge sider. Vi passerer igen Hofburg og efter 600 m kommer vi til en bygning, der ligner et græsk tempel. Nu kommer det helt absurde: denne bygning  er ligesom tilsvarende bygninger i Athen tegnet af en dansker! Han hedder Th. Hansen (Theophil Edvard Freiherr von Hansen) og han døde her 1894 i Wien. Han byggede også ”Musikverein” i Wien, hvorfra vi hvert år på nytårsdag kan se de dejlige nytårskoncerter.

Vi følger cykelstien herfra direkte ned til Donau og så går det tilbage til campingpladsen i Klosterneuburg. Ikke uden at vi har besøgt vores gamle sted med en forfriskning, der hedder ”Radler”.

Hygge i Grinzing, men kom i god tid, hvis maden skal være god og hvis du vil have en P-plads.

Grinzing.

Vi hviler os kun en kort stund på campingpladsen, så tager vi bilen til Grinzing, som kun ligger 3 km væk. Grinzing er en hyggelig forstad til Wien og ligger i et temmelig bakket område op til Wienerwald. Vi finder med nød og næppe en parkeringsplads, byen er nemlig fyldt med turister til bristepunktet. Det går der alligevel ikke skår i glæden af. Også vi finder en restaurant med ledige pladser. Det er her, man drikker ”Heurigen”, den unge friske vin fra sidste år eller sidste måned. Næsten alle steder kan man få serveret et måltid mad af folkelig kvalitet. Som regel stegt pattegris – men sørg for at komme inden turistbusserne kommer. Ellers får du kun sørgelige rester. Til maden spilles der musik fra det mere eller mindre gamle Wien og det kan nok få et dårligt måltid til at glide ned. Om ikke andet så med et glas mere af den unge vin.

Hunderwasser Haus - det ejendommelige kompleks kan ikke ses i sin helhed fra gaden, men denne plakat er en god illustration og kan købes på stedet.

Så skal vi videre.

Det var vores oplevelser i Wien. For en ordens skyld skal siges, at der er meget mere.

Lad mig nævne slottene Schönbrunn og Belvedere, Naschmarkt (kun lørdage) og Karlskirken.

Vi skal til at forlade campingpladsen efter varme dage, hvor ingen af dagene havde temperaturer under 33 gr.C. Det er en belastning og jeg tror nok vi til trods for at vi holdt væskebalancen i orden på forskellig måde, tabte adskillige kilo. Godt det samme. Som velfærdsdanskere har vi nok godt af det. Til trods for cykelturen, har vi også gået adskillige kilometrere. Det er uundgåeligt, når man er på storbyferie.

Uraniahuset ved Donaus bred.

Ingen temperaturer under 32 gr. om dagen, let skyet til skyfrit vejr. Lune nætter med omkring 28 gr.

Dagens (cykel) rute. klik på kortet.

Links og adresser:

Hundertwasserhaus:

Löwengasse 41, 1030 Wien.

klik her for hjemmeside til Hundertwasserhaus.

Lippizaner staldene, se denne flotte side: klik her.

Wien Turisme: siden på engelsk her.  

Grinzing: find en fornøjelse aften her.