Annoncører:

Dansk Camping Union

Nu campinggas i hele Europa - se tips på siden

 

 

Partnerlinks:

klik her for test af dit vogntræk

SØg på rolige og mere enkle campingpladser og oplev godt socialt samvær

Mange gode tekniske campingtips, vinteropbevaring, campingplads database

Klik dig frem til Danmarks skønneste naturreservat

hjuleferie for norsk campingliv

Campingklubben med et månedligt arrangement - de holder aldrig stille

 

SITEMAP:

Indholdsfortegnelse af alle hovedemner på dette website.

Brug evt. gerne søgefunktionen længere oppe på siden.

 

 

 

 

 

TIL TURENS FORDELINGSSIDE

TIL ALLE LANDES REJSEMÅL

 

ALPERNE RUNDT

17.del - i Milano

klik på billederne for at se dem større

 

 

 

Milano er et kapitel for sig. Ikke kun fordi det er en stor by, men også fordi den har så mange ting at vise frem, der bestemt er enestående i Europa, Så det er ganske fortjent, at vi opholder os her i nogle dage. I tilgift får vi nogen oplevelser, som vi kalder "typisk italiensk". Til at begynde med som en irriterende konstatering, der dog efter hjemkomsten munder ud i en god portion latter under de skyggefulde akacietræer på campingpladsen..

Et eksemplar af de oldgamle sporvogne - et levende museum?

Kollektiv trafik må foretrækkes..

Som ved alle andre storbyer, har vi på forhånd opgivet at tage bilen med ind til byen. Der er et stoppested for en rutebil lige udenfor campingpladsen, men den linie kører ad store omveje. Vi følger receptionistens råd og spadserer de 600 m til et lille torv, hvor linie 72 har holdeplads. Her køber vi billetterne ved en lille kiosk, en 24-timers billet koster 6 Euro. Vi har også fået anvisning på at vi skal skifte undervejs til Metro ved stoppestedet "Di Angeli". Nogle stationer længere henne kommer vi så til "Duomo", stationen ved domkirken. Det var let nok, det viser sig senere, at det p.g.a. af "det typisk Italienske" var noget vanskeligere at komme tilbage.

Katedralens svimlende facade.

Katedralen.

Da vi kommer op fra undergrunden, ser vi det forbløffende syn af den mægtige katedral, hvor man kan blive helt svimmel af at se op ad facaden. Prøv bare at forstørre billedet ved siden af (klik på det!), så fornemmer du sikkert dette enorme indtryk. Man skal faktisk unde sig en tur rundt omkring kirken for at nyde de mange detaljer. Et godt indtryk af hele komplekset får man ved at gå op af trappen til det gamle rådhus, lidt sydvest for katedralen.

Katedralens mørke indre.

Går man ind i kirken mødes man af en mørke, der fuldstændig står i modsætningen til den ydre strålende, hvide glans. Her er mørkt og en dyster stemning spreder sig hurtigt. Først når man har vænnet sig til det sparsomme lys, som falder ind af vinduerne højt op under loftet, bemærker man al pragten. Mellem de vældige søjler hænger kæmpestore malerier og også væggene i sidegangene prydes af storslåede og gamle kunstværker. Selvfølgelig er stedet præget en del af katolsk, kirkelig symbolik; men også af en udefinerbar majestætisk fornemmelse. Dette skyldes det væld af malerier, der næsten virker som rumdelere.

Nogen siger, det ligner et pindsvin.

Dertil kommer gobeliner, bannere og fløjlsforhæng. Disse vækker associationer til middelalderborgenes kongelige sale. Domkirken kan rumme ca. 40.000 mennesker på én gang og er dermed Italiens næststørste kirke. Den overgår endda den mægtige kirke i Sevilla, som indtil nu for os har stået som det største. Kun St.Peter i Rom overgår vist denne fornemme katedral i Milano. I folkemunde kaldes kirken lidt respektløs for et stikkende pindsvin på grund af sine mange hundrede spir og tårne. På forstørrelsen kan du se mennesker på taget. Man kan komme derop ved at tage en elevator fra venstre tværskibs yderside.

Santa Maria delle Grazie

Den sidste Nadver.

Vi har også besluttet, at vi vil se kirken Santa Maria delle Grazie, der ikke ligger så langt fra domkirkepladsen. I den stærke hede tager vi dog metroen til station "Cadorna" og så gå det lille stykke vej derfra. Vi har jo et 24-timers kort, så vi kan jo lige så godt se at få brugt det lidt. Vores nysgerrighed er jo vakt, fordi vi også har læst Dan Browns bog "Da Vinci Mysteriet" og vil se det berømte billede Den Sidste Nadver, som Leonardo DaVinci malede i 1495-97 i denne kirke.

Det viste sig imidlertid, at man ikke sådan bare kunne få billetter. Vi fik pænt besked på at vente til 2.september. ( vi har lige rundet 1.august!!!)

Leonardos "Den Sidste Nadver."

Vi kan nu med glæde vende tilbage til vor beretnings del 7, hvor vi fik set det samme billede, endda i samme størrelse, men med sin fulde farverige glans bevaret. Så her kan du læse om, hvordan vi tog forskud på glæderne. Adskillige japanske turister måtte også skuffet forlade billetlugen og fik fremvist billedet på en planche, som en turistguide holdt op ad en mur. Så var vi dog gladere for oplevelsen i Wien.

Galeria Victor Emanuele.

Fornemt indkøbscenter.

Vi begiver os tilbage til Duomo for at opleve en af verdens ældste indkøbscentre "Galeria Victor Emanuele", som har sin hovedport ind mod domkirkepladsen. Navnet Galeria er muligvis afledt af det syn, som man mødes af. Forretningerne i dette enorme palads ligger side om side og på afstand ser ruderne ud som en række billeder. Her oplever man også at Milano er modens hovedstad. I hvert fald i Italien - de dyreste forretninger konkurrer her om publikums gunst. Især taskefabrikanterne slås med hinanden om den bedste placering: Guggi, Louis Vitton og hvad de nu alle sammen hedder.

Modegaderne.

Man skal heller ikke glemme at strejfe lidt rundt i centrums gader. Her findes mange maleriske vinkler og ikke mindst den berømte gade Corso Victor Emanuel II, her ligger alle de store modeforretninger, især ad dens sidegade Monte Napoleone. Næsten på rad og række ligger forretningerne og overordentlig velklædte folk, ikke mindst af det kvindelige køn, færdes her på indkøb. Jeg har nu også blik for de storslåede detaljer, som mange af husene fremviser. Det er faktisk ganske imponerende. Som musikinteresseret kigger vi lidt på operahuset, som ligger lige bag Galeria, men her blev vi skuffet. Det siges at være det mest berømte, men det gælder bestemt ikke den arkitektoniske udførelse udefra.

Hertugens borg:

Så vil jeg hellere vende mig mod noget helt andet: Castello Sforzesco. I 14- og 1500 tallet Milanos hovedkvarter for den stedlige tyran og magthaver: Sforza-slægten. De anlagde en storslået borg med voldgrave og skydeskår og denne fæstning står den dag i dag, men ligger nu midt i byen, ganske tæt på centrum. I dag rummer borgen en kunstsamling, først og fremmest af skulpturer. Deriblandt Michelangos sidste værk, som han arbejdede på, indtil få dage før sin død i 1564.

Vrimmel på domkirkepladsen.

Italienske besynderligheder.

På vej hjem den første aften står vi længe på metrostationen ved Duomo for at få fat i metroen til Di Angeli. En skrattende stemme i højtaleren meddeler et eller andet, så alle bliver stående på peronnen. Også vi. Efter en lille times tid er der stuvende fyldt og italienerne er begyndt at blive utålmodige, de forstår øjensynlig heller ikke hvad der bliver sagt og alle tog kører forbi. De eneste tog, der holder, går til "vores" endestation, så vi stiger gladelig op i et næsten tomt tog. Det kørte dog i en helt anden retning end angivet på skiltet foran på toget, som togføreren ikke gad eller kan skifte. Så vi tager tilbage til Duomo, hvor menneskeskaren nu er totalt forvirret og giver højlydt udtryk for deres forargelse.

Kender vi ikke motivet? dette står dog i Milano.

Ved hjælp af en guide og en tavle finder vi ud af at vi skal med bus et stykke af vejen for at finde vores "72". Men ak og ve, da vi nærmer os campingpladsen, kan vi ikke kende byen igen og ser rådvilde ud. Dette bliver bemærket af lokale medrejsende og chofføren, som peger i en bestemt retning og siger "Aqua" - indtil det går op for os at de mener det vandland, som ligger ved campingpladsen. En sød ung pige fortæller os på engelsk, at hun skal samme vej og således kommer vi af på det rigtige sted. Men bussen kørte ikke samme vej som på udturen.

Fødderne skal køles i hedebølgen.

Hjælpsomme mennesker.

Næste dag går alt godt til vi kommer til Di Angeli og vi sætter os gladeligt op i den samme bus som i går. Nu står der en mand udenfor og gestikulerer til os ved med sine fingre, først at vise 7 fingre, dernæst 2. Også peger han i en anden retning. Det var chofføren fra i går, der havde genkendt os og nu fortæller os, at 72´eren i dag afgår fra en anden holdeplads. Se, det var ægte italiensk imødekommenhed fra en mand, som kendte systemets svagheder. Han fik et "gracie" og et klap på skulderen og så var vi ellers på vej hjem til campingpladsen, hvor den sidste hane galer på møddingen. Der ligger nemlig en bondegård lige ved siden af.

 

 

Dagenes fakts:

33-35 gr. dagstemperatur - nat: 27 gr. Solskin letskyet vejr, med optræk til byger, der imidlertid ikke bliver til noget.

Billet til bus/metro/tog for 24 timer: 6 Euro, købes i kiosken ved busholdepladsen til linie 72, 600 m fra campingpladsen.

Ved pladsen Cadorna.

 

 

Links og adresser:

Kort over Milano: klik her.

Billetter Santa Maria delle Grazie, billedet "Den Sidste Nadver".

Turistkontor i Milano: klik her.

Museerne i centrum: klik her.

Camping Village Cittá di Milano: klik her.

tilbage til del 1   -   frem til del 18

tilbage til Alpeturens fordelingsside

 

Gode Campingpladser:

 

Ved Vesterhavets bred med flot udsigt

Ved skov og nær strand ved Storebælt

 

I sætter man pris på danskere her:

 

Klub- og Almenåbne pladser i fantastiske Sverige

Spansk luksus ved Barcelona

Tag til Adriaterhavets kyst

Med udsigt over Moldau i Prag

 

 

 

 

 

 

Søgemaskiner for campingpladser:

 

Danske:

Campingpladser på Hanses-Campingsider med direkte links til pladserne

 

Eller hvad med en rejse efter disse steder:

 

Dansk fritid: