|


Annoncører:









Partnerlinks:








|
SITEMAP:
Indholdsfortegnelse af alle hovedemner på
dette website.
Brug evt. gerne søgefunktionen
længere oppe på siden. |
|

| |
TIL TURENS FORDELINGSSIDE
TIL ALLE LANDES REJSEMÅL
ALPERNE
RUNDT
17.del - i
Milano
klik på billederne for at se dem
større
|
|
Milano er et kapitel for sig. Ikke
kun fordi det er en stor by, men også fordi den har så mange ting at
vise frem, der bestemt er enestående i Europa, Så det er ganske
fortjent, at vi opholder os her i nogle dage. I tilgift får vi nogen
oplevelser, som vi kalder "typisk italiensk". Til at begynde med som
en irriterende konstatering, der dog efter hjemkomsten munder ud i
en god portion latter under de skyggefulde akacietræer på
campingpladsen.. |

Et eksemplar af de oldgamle sporvogne - et levende
museum? |
Kollektiv trafik må
foretrækkes..
Som ved alle andre storbyer, har vi på
forhånd opgivet at tage bilen med ind til byen. Der er et stoppested
for en rutebil lige udenfor campingpladsen, men den linie kører ad
store omveje. Vi følger receptionistens råd og spadserer de 600 m
til et lille torv, hvor linie 72 har holdeplads. Her køber vi
billetterne ved en lille kiosk, en 24-timers billet koster 6 Euro.
Vi har også fået anvisning på at vi skal skifte undervejs til Metro
ved stoppestedet "Di Angeli". Nogle stationer længere henne kommer
vi så til "Duomo", stationen ved domkirken. Det var let nok, det
viser sig senere, at det p.g.a. af "det typisk Italienske" var noget
vanskeligere at komme tilbage. |

Katedralens svimlende facade. |
Katedralen.
Da vi kommer op fra undergrunden, ser vi
det forbløffende syn af den mægtige katedral, hvor man kan blive
helt svimmel af at se op ad facaden. Prøv bare at forstørre billedet
ved siden af (klik på det!), så fornemmer du sikkert dette enorme
indtryk. Man skal faktisk unde sig en tur rundt omkring kirken for
at nyde de mange detaljer. Et godt indtryk af hele komplekset får
man ved at gå op af trappen til det gamle rådhus, lidt sydvest for
katedralen. |

Katedralens mørke indre. |
Går man ind i kirken mødes man af en
mørke, der fuldstændig står i modsætningen til den ydre strålende,
hvide glans. Her er mørkt og en dyster stemning spreder sig hurtigt.
Først når man har vænnet sig til det sparsomme lys, som falder ind
af vinduerne højt op under loftet, bemærker man al pragten. Mellem
de vældige søjler hænger kæmpestore malerier og også væggene i
sidegangene prydes af storslåede og gamle kunstværker. Selvfølgelig
er stedet præget en del af katolsk, kirkelig symbolik; men også af
en udefinerbar majestætisk fornemmelse. Dette skyldes det væld af
malerier, der næsten virker som rumdelere. |

Nogen siger, det ligner et pindsvin. |
Dertil kommer gobeliner, bannere og
fløjlsforhæng. Disse vækker associationer til middelalderborgenes
kongelige sale. Domkirken kan rumme ca. 40.000 mennesker på én gang
og er dermed Italiens næststørste kirke. Den overgår endda den
mægtige kirke i Sevilla, som indtil nu
for os har stået som det største. Kun St.Peter i Rom overgår vist
denne fornemme katedral i Milano. I folkemunde kaldes kirken lidt
respektløs for et stikkende pindsvin på grund af sine mange hundrede
spir og tårne. På forstørrelsen kan du se mennesker på taget. Man
kan komme derop ved at tage en elevator fra venstre tværskibs
yderside. |

Santa Maria delle Grazie
|
Den sidste Nadver.
Vi har også besluttet, at vi vil se
kirken Santa Maria delle Grazie, der ikke ligger så langt fra
domkirkepladsen. I den stærke hede tager vi dog metroen til station
"Cadorna" og så gå det lille stykke vej derfra. Vi har jo et
24-timers kort, så vi kan jo lige så godt se at få brugt det lidt.
Vores nysgerrighed er jo vakt, fordi vi også har læst Dan Browns bog
"Da Vinci Mysteriet" og vil se det berømte billede Den Sidste
Nadver, som Leonardo DaVinci malede i 1495-97 i denne kirke.
Det viste sig
imidlertid, at man ikke sådan bare kunne få billetter. Vi fik pænt
besked på at vente til 2.september. ( vi har lige rundet
1.august!!!) |

Leonardos "Den Sidste Nadver." |
Vi kan nu med glæde vende tilbage til
vor beretnings del 7, hvor vi fik set
det samme billede, endda i samme størrelse, men med sin fulde
farverige glans bevaret. Så her kan du læse om, hvordan vi tog
forskud på glæderne. Adskillige japanske turister måtte også skuffet
forlade billetlugen og fik fremvist billedet på en planche, som en
turistguide holdt op ad en mur. Så var vi dog gladere for oplevelsen
i Wien. |

Galeria Victor Emanuele. |
Fornemt indkøbscenter.
Vi begiver os tilbage til Duomo for at
opleve en af verdens ældste indkøbscentre "Galeria Victor Emanuele",
som har sin hovedport ind mod domkirkepladsen. Navnet Galeria er
muligvis afledt af det syn, som man mødes af. Forretningerne i dette
enorme palads ligger side om side og på afstand ser ruderne ud som
en række billeder. Her oplever man også at Milano er modens
hovedstad. I hvert fald i Italien - de dyreste forretninger
konkurrer her om publikums gunst. Især taskefabrikanterne slås med
hinanden om den bedste placering: Guggi, Louis Vitton og hvad de nu
alle sammen hedder. |
 |
Modegaderne.
Man skal heller ikke glemme at strejfe
lidt rundt i centrums gader. Her findes mange maleriske vinkler og
ikke mindst den berømte gade Corso Victor Emanuel II, her
ligger alle de store modeforretninger, især ad dens sidegade
Monte Napoleone. Næsten på rad og række ligger forretningerne og
overordentlig velklædte folk, ikke mindst af det kvindelige køn,
færdes her på indkøb. Jeg har nu også blik for de storslåede
detaljer, som mange af husene fremviser. Det er faktisk ganske
imponerende. Som musikinteresseret kigger vi lidt på operahuset, som
ligger lige bag Galeria, men her blev vi skuffet. Det siges
at være det mest berømte, men det gælder bestemt ikke den
arkitektoniske udførelse udefra. |
 |
Hertugens borg:
Så vil jeg hellere vende mig mod noget
helt andet: Castello Sforzesco. I 14- og 1500 tallet Milanos
hovedkvarter for den stedlige tyran og magthaver: Sforza-slægten. De
anlagde en storslået borg med voldgrave og skydeskår og denne
fæstning står den dag i dag, men ligger nu midt i byen, ganske tæt
på centrum. I dag rummer borgen en kunstsamling, først og fremmest
af skulpturer. Deriblandt Michelangos sidste værk, som han arbejdede
på, indtil få dage før sin død i 1564. |

Vrimmel på domkirkepladsen. |
Italienske besynderligheder.
På vej hjem den første aften står vi
længe på metrostationen ved Duomo for at få fat i metroen til Di
Angeli. En skrattende stemme i højtaleren meddeler et eller andet,
så alle bliver stående på peronnen. Også vi. Efter en lille times
tid er der stuvende fyldt og italienerne er begyndt at blive
utålmodige, de forstår øjensynlig heller ikke hvad der bliver sagt
og alle tog kører forbi. De eneste tog, der holder, går til "vores"
endestation, så vi stiger gladelig op i et næsten tomt tog. Det
kørte dog i en helt anden retning end angivet på skiltet foran på
toget, som togføreren ikke gad eller kan skifte. Så vi tager tilbage
til Duomo, hvor menneskeskaren nu er totalt forvirret og giver
højlydt udtryk for deres forargelse. |

Kender vi ikke motivet? dette står dog i Milano. |
Ved hjælp af en
guide og en tavle finder vi ud af at vi skal med bus et stykke af
vejen for at finde vores "72". Men ak og ve, da vi nærmer os
campingpladsen, kan vi ikke kende byen igen og ser rådvilde ud.
Dette bliver bemærket af lokale medrejsende og chofføren, som peger
i en bestemt retning og siger "Aqua" - indtil det går op for os at
de mener det vandland, som ligger ved campingpladsen. En sød ung
pige fortæller os på engelsk, at hun skal samme vej og således
kommer vi af på det rigtige sted. Men bussen kørte ikke samme vej
som på udturen. |

Fødderne skal køles i hedebølgen. |
Hjælpsomme mennesker.
Næste dag går alt godt til vi kommer til
Di Angeli og vi sætter os gladeligt op i den samme bus som i går. Nu
står der en mand udenfor og gestikulerer til os ved med sine fingre,
først at vise 7 fingre, dernæst 2. Også peger han i en anden
retning. Det var chofføren fra i går, der havde genkendt os og nu
fortæller os, at 72´eren i dag afgår fra en anden holdeplads. Se,
det var ægte italiensk imødekommenhed fra en mand, som kendte
systemets svagheder. Han fik et "gracie" og et klap på skulderen og så
var vi ellers på vej hjem til campingpladsen, hvor den sidste hane
galer på møddingen. Der ligger nemlig en bondegård lige ved siden
af. |
|
|
Dagenes fakts:
33-35 gr. dagstemperatur - nat: 27 gr.
Solskin letskyet vejr, med optræk til byger, der imidlertid ikke
bliver til noget.
Billet til bus/metro/tog for 24
timer: 6 Euro, købes i kiosken ved busholdepladsen til linie 72, 600
m fra campingpladsen. |

Ved pladsen Cadorna.
|
Links og adresser:
Kort over Milano:
klik her.
Billetter Santa Maria delle Grazie, billedet "Den Sidste
Nadver".
Turistkontor i Milano:
klik her.
Museerne i centrum:
klik her.
Camping Village Cittá di Milano:
klik her. |
tilbage til del 1
- frem til del 18
tilbage til Alpeturens fordelingsside
| |
Gode
Campingpladser:




I
sætter man pris på
danskere her:






Søgemaskiner for campingpladser:
Danske:

Eller hvad med en rejse efter disse
steder:

Dansk fritid:



|