|
Hej
Vi er nu nået til
London, en hektisk by som aldrig er i ro. Vi har fundet en dejlig
campingplads i udkanten af London, så det er dejligt at komme ud til
fred og ro efter at have vandret byen ”tynd”. Vi har kørt en del med
”The Tube” og med dobbeltdækkerbusser, cyklet i London har vi ikke,
det er simpelthen for farligt.
Turen til England
gik fint for alle på nær for Charlotte, hun bliver hurtigt søsyg.
Hun fik en søsygepille og faldt i søvn, så gik det fint. Færgen
gyngede godt nok en del i løbet af natten, - så er det, at de værste
”skrækfilm” om skibsforlis popper op i tankerne, - det er nok bedre
at ”tælle får”, for at falde i søvn. Det gjorde jeg så.
London har alt, så
det er svært at se hvor man skal ende eller begynde. Anyway, vi har
fået set meget i London. Været rundt at se de største seværdigheder.
På marked og set gademusikanter og jonglører i Covent Garden.
Chinatown som bugner med restauranter og eksotiske butikker. I går
var vi en tur i London Eye, - et kæmpemæssig pariserhjul, som
langsomt drejer hele vejen rundt på en halv time, udsigten er
storslået. I dag holder vi en afslapningsdag, vejret er dejligt
varmt med masser af sol, så Charlotte og jeg har fundet bikinien
frem. Elmer og Martin er cyklet en tur langs Themsen, - der er en
gang og cykelsti vi har været ude at spadserer på. I morgen skal vi
ind til dronningens slot og se vagtskifte som skulle være en
oplevelse. En sejltur på Themsen har vi også planlagt i morgen.
Mandag skal Elmer og Martin ind at se fodbold, Arsenal – England, en
afskedskamp for Martin Keown. Efter London går turen videre til syd
England. Det går fint med Charlotte og Martin, - de nyder
”driverlivet”, selvom de må lave lidt lektier hver dag. Det er lidt
underligt at have fri, det tager noget tid at ”fatte” det, men det
er helt sikkert sundt for sjælen og familien.
Citat af
Helmut Walch: "Tiden er ikke en gave fra himlen, men noget, vi selv
må tage os. Hvis det af og til ikke lykkes, må vi minde hinanden om
det."
Citatet skal ses
på baggrund af at familien her med jævne mellemrum tager sig tid til
længere rejser gennem Europa med deres campingvogn eller i lejet
autocamper. |