Atlanterhavsvejen er en ingeniørmæssig bedrift - et stykke
vej, der forbinder en del Norges kystmiljøer. Vejen er
bygget og indviet i 1989 og har i de senere år fået stor
turistmæssig betydning. Jeg var der første gang i 1993 og på
det tidspunkt var der mennesketomt både dag og nat. Sådan er
det ikke mere om dagen! Det stykke vej på ca. 30 km springer
fra skær til skær ved Atlanterhavets yderste grænse. Vejen
har en lang række små rastepladser hvor man har lov at
campere. Forholdene er naturligvis yderst spartanske, man må
nøjes med de faciliteter, man har med sig - men udsyn og
oplevelser hører til gengæld til de helt enorme. Især hvis
man giver sig tid til at bliver der nogle døgn, måske fiske
lidt eller gå ture ude på skærene.
Opsyn:
Findes ikke
- ophold er på eget ansvar.
Servicebygninger:
findes
ikke. Dog er der en kiosk med kunsthåndværk og fiskeartikler
midt på vejstrækningen.
Naturen i
området.
Vild og
storslået kystnatur. Det er simpelthen rendyrket
Atlanterhavs skærgård og der er ikke ufarligt om vinteren,
når stormene raser og havets kæmper brydes over vejen. Om
sommeren oplever man til gengæld også havet i dets stilhed
og med dets store dyr, hvalerne, lige ud for kysten.
Seværdigheder i området.
Det er
selve naturen, der er seværdigheden. Man kan dog også fra et
sted ca. midt på vejen komme ud på nogle små beboelser på
de ydre skær med en turistbåd. I Molde findes fine
forretningskvarterer, storslåede byggerier langs havnen,
hvor der anløber alle væsentlige krydstogsskibe.
Fiskeri.
Man kan
fiske fra hele kysten og der kan også lejes trollingbåde
hhv. drages ud på havet til havfiskeri fra fiskefartøj.
(tidsbegrænset)
Vurdering.
Velegnede
steder for naturentusiasten, der kan klare sig selv. Være
det sig i telt, teltvogn eller campingvogn. Her kan man få
noget på opleveren og det hele er gratis. Nedenstående kort
giver anvisning på alternative campingmuligheder, hvis man
ikke ønsker at fricampere.Det
fulde udbytte nås kun hvis man har god tid: d.v.s. at man
også nyder det når vejret ikke er optimalt og at man har tid
til at vente til næste dag eller overnæste dag, når vejrt
klarer op. Eller at vinden lægger sig.
Kørselsvejledning.
Nemmeste
tilkørsel er via Molde, hvor man "bare" kan følge RV64. En
god afstikker er til BUD med de store krigsfæstninger.
Fra Bud går
der en smal vej og meget smuk vej langs kysten (se
på nedenstående kort).
Kommer man fra syd, kan det
anbefales at man kører via Elnesvågen og Bud til
Atlanterhavsvejen, ad nogle mindre veje, vejen er ikke
smallere end at to vogntræk sagtens kan passere hinanden.
Vejen er til trods for dens sekundære betydning af god
standard, men idylliske landsbyer (bygder), kirker m.v.
Det er
gratis, dog skal der betales færge og bompenge på vej 64 før
Molde og for færgen og tunnel fra/til Kristiansund, hvis man
da kommer fra den kant, men det er ret billigt. Priserne er
dog rimelige set i forhold til oplevelsernes størrelse. Der
er åbent døgnet og året rundt, dog kan der forekomme
spærretider ved ugunstige vejrforhold. Især om vinteren.
Anbefalelsesværdige besøgssteder:Byen
Molde med flot havnefront og mange krydstogtsskibe,
Fiskerstedet Bud med fæstningsruiner fra 2.verdenskrig.
Der
er campingpladser i Molde, Bud, Harøysund,
Eide og
Bremsnes (ved færgen til Kristianssund), hvis man foretrækker at bo ved sanitære
bygninger, hvilket nok må anbefales, hvis man opholder sig
flere dage i området. På selve Atlanterhavsvejen camperer
mange autocampere, hvilket er tilladt hvis man fjerner
affald ved bortrejse, samt ikke udleder spildevand. Der er
ikke mulighed for optankning af friskvand eller afledning af
spildevand hhv. fækalietank.
Foto (3) venligst udlånt af Atlanterhavsveien A/S. Andre fotos : EGNE.
Vinterstorm over vejen.
Tæt på
naturen
Fotograferet kl. 0,30 den 5.juli.
Jo,
skærgården kan også være farverig.
Sving på
sving i autocampernes paradis.
Her går
brobyggerkunst og natur hånd i hånd.
Bemærk at
der findes både borde, bænke og affaldscontainere!