Annoncører:

Dansk Camping Union

Nu campinggas i hele Europa - se tips på siden

 

Partnerlinks:

klik her for test af dit vogntræk

SØg på rolige og mere enkle campingpladser og oplev godt socialt samvær

Mange gode tekniske campingtips, vinteropbevaring, campingplads database

Klik dig frem til Danmarks skønneste naturreservat

hjuleferie for norsk campingliv

Ved alt om Solifer og god camping i Norden

Campingklubben med et månedligt arrangement - de holder aldrig stille

 

SITEMAP:

Indholdsfortegnelse af alle hovedemner

Brug evt. gerne søgefunktionen længere oppe på siden.

 

 

Nemmest over bælterne og bomveje i Norge

 

 

 

Udenlandske besøgte pladser

Donaudalens pladser

Lolland-Falsters pladser

Gennemgangspladser i Europa

Top 10 - billigste pladser

Back To Nature pladser

Landbo Camping

DANSKE PLADSER, SOM VI HAR BESØGT

... om danske campingpladser, som vi har besøgt. Bedømmelsen er absolut subjektiv og skal kun ses som vejledende set fra vor egen indgangsvinkel til campinglivet og efter oplevelsestidspunkt, som ikke behøver at være af nyere dato! Pladserne her er ikke opført i alfabetisk orden og listen kan og skal  ikke ses som en klassificering, trods vore "træer" !!! De er alene udtryk for vor egen oplevelse på besøgstidpunktet.

1-5 efter vor vurdering. Billeder med blå kant kan forstørres.

Du kan linke til pladserne fra den store campingplads oversigt. Klik her.

Vil du læse om de udenlandske pladser, som vi har besøgt, så klik her.

V = VINTERÅBEN PLADS (RING DOG FØRST)

HJÆLP TIL KORT NAVIGERING: Brug curseren (vises som en hånd på kortet) til at trække kortet rundt i ruden - plus og minus tegn i vestre side af ruden kan bruges til at forstørre eller formindske ruden med. I hvert kort kan du skifte mellem traditionelt kortvisning, luftfoto eller terrænkort. Postadressen til indtastning i GPS-Navigator kan aflæses i "Taleboblen".

 

klik foto for forstørrelse

Foto: Tommy Hansen

 

Gyvelborg Bondegårdscamping (Midtjylland). Meget smukt beliggende campingplads, hvor alt foregår økologisk, inklusive bondegården. Meget smukt vedligeholdte græsplæner, meget børnevenlig med mange husdyr lige til at kramme. Børnene elsker det! Nogle få og vel udstyrede hytter i det bakkede landskab fuldender billedet. Småbørnslegeplads og natursti er selvfølgelig også for hånden.

GPS: N 55.990917, Ø 9.366446

Billig pris og megen ro i smukke omgivelser. Godt græsunderlag. God rengøring og service. Lidt små pladsforhold i baderum.

 
Vis stort kort

klik foto for forstørrelse

Vejle Fjordcamping. (Østjylland). Ualmindelig smukt terræn og billig plads i et smukt bakkeområde på nordsiden af Vejle Fjord. Det sanitære vil på nogen virke lidt forældet, men der kan ikke sættes en finger på rengøringen. En spadseretur i omegnen må være et "must" - det findes næppe smukkere.

GPS: N 55.709017 - Ø: 9.695188

Billig pris i smukke omgivelser. Godt græsunderlag. Ingen skarpt afgrænsede parceller. Lidt rod på efterladte fastligger parceller.

 
Vis stort kort

klik for en forstørrelse fra Maribo Sø her.

klik foto for forstørrelse

Maribo Sø Camping. (Lolland) Det er sjældent at opleve en campingplads, der både er midt i naturen og midt i byen. Det kan opleves i den idylliske metropol på Lolland. Det er en lille velplejet plads med højt serviceniveau, hvor vi var så heldige at få en næsten alene-udsigt over søen fra en af de forreste pladser. Som nomadecampist er det et problem at forefinde parceller uden grønt græs. Det var knap så slemt her i Maribo, hvor vi fandt en parcel, der var stor nok til at vi kunne campere udenfor den sædvanlige bare plet jord.

GPS: 54.772103,11.494403

Velplejet, gratis bad, orden, mulighed for turistovernatning udenfor pladsen ved sen ankomst. parceller uden græs, støj fra nærliggende koncertplads (i perioder).

 

 
Vis stort kort

klik foto for forstørrelse

Tolne Bakker Camping (Vendsyssel). Det er sjældent at se en campingplads i den grad lægge vægt på naturen. Pladsen ligger i et bakket landskab, kun få pladser er nivelleret og der er spredt bevoksning på hele pladsen, så man slet ikke føler, at man befinder sig på en relativ stor plads. Mange fine udflugtsmål tæt på: Frederikshavn Skagen, Hjørring eller en dag ved vestkysten. Fin, personlig betjening. Pladsen yder rabat ved medlemskab af BTN. GPS: Længde: 10 17 52.678   Bredde:  57 29 24.331

Velplejet naturområde, mådeholden pris ikke alle pladser nivelleret

 
Vis stort kort

klik for en forstørrelse

klik foto for forstørrelse

Copenhagen Camping. (Amager). Vi besøgte pladsen en vinterweekend med dårligt vejr, der ikke er det optimale for bedømmelse af en campingplads. Vi fik en god service både før og under besøget. Pladsen er i vinteren 2007/08 ikke færdig bygget, så vi vil udskyde at uddele træer til et senere tidspunkt. Det er dog kritisabelt, at der skal betales fuld pris på en plads, der i flere henseender er en byggeplads endnu. (jan.2008) Meget støj fra flyvemaskiner må påregnes, idet pladsen kun ligger et par stenkast fra startbanerne i Kastrup Lufthavn.

()V

Tæt på BellaCenter, lufthavn og Københavns centrum Meget højt støjniveau fra lufthavnen. vi kan ikke anbefale pladsen, medmindre man er meget ufølsom for støj eller udstyrer sig med ørepropper for natten.
klik her for en forstørrelse

klik foto for forstørrelse

Tårup Strand Camping. (Østfyn). En meget flot beliggende plads, der ligger højt op over Storebælt med udsyn til en af verdens største broer. Gode sanitære anlæg og tæt på kysten med gode spadserestier. Som weekend campist var det negativt med de mange græsslåmaskiner (støj) fra fastliggende campister, ellers en superplads. Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

Flot beliggenhed og terræn, gode sanitære faciliteter. Lange gå-afstande indenfor pladsen.

 
Vis stort kort

klik foto for forstørrelse

Reersø Camping (Vestsjælland). Kun 1 km´s gang fra en god strand ligger denne plads ved Storebælt, midt i et særpræget naturområde med mange vadefugle. Det er ikke nogen overdådig luksusplads med mange unødvendige installationer, men der er hvad der skal være fore at nyde en kortere eller længere ferie. Vær forberedt til streng justits mht. til kørsel på pladsen. Naturnærheden har kvalificeret pladsen til samarbejdsplads i BTN.

GPS: 55.936895,11.228027, evt. omregning her:

To sanitærbygninger, høje læhegn, særskilt træf-område. God justits på pladsen. Billig el-pris (2009). For dyr i forhold til beliggenhed, dyrt brusebad, hvis man kun er to, intet udsyn fra campingpladsen, 90% af parcellerne består af gold jord.

 
Vis stort kort

klik for en forstørrelse

klik foto for forstørrelse

Byaasgaard Camping. (Nordsjælland). En stor plads ved en øvre del af Roskilde Fjord. Der er reserveret nogle smukke pladser til nomadecampister langs vandet og på pladsens bagerste del. Der er nu strøm ved alle pladser og området er drænet vinteren 2007/08. Campingpladsen skæmmes dog af mange fastliggere, der ikke kan lade være at sætte hegn, selvlysende nummerskilte, låger, blomsterkummer og flagstænger op.

Nomade-område nær kysten, god udsigt fra pladsen. For mange fastliggere, lange gå afstande til receptionen.

klik foto for forstørrelse

Skamling Camping. (Østjylland). En idyllisk lille plads ved Skamlingsbanken. Den ligger i en gammel botanisk have i et meget bakket terræn. (klik på foto flere gange og se det dejlige terræn fra oven i nærbillede) . Vandresti til Skamlingsbanken med pragtfuld udsigt over Lillebælt. Det sanitære udstyr er beskedent, men alt er rent og pænt. Atmosfæren til campingfatter er personlig og familiær - vi kommer mægtig gerne igen. Desværre er sæsonen på pladsen meget kort: medio maj- medio august. Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

GPS:  N 55.446104,  Ø 9.561024   evt. omregning her:

Ekstrem højt serviceniveau, flot natur på selve pladsen, lav pris. En smule støj fra nærliggende vej. For kort sæson.

 
Vis stort kort

klik på foto for forstørrelse

klik for forstørrelse

Ulbjerg Camping. (Nordjylland). En meget smuk plads kun ca. 20 km nord for Viborg. Parcellerne er indhegnet i forskellige størrelser og mest med fyrretræer. En del af området er dog udlagt som større naturarealer, nogle med udsigt over lyngen med bakker. Der findes også et åbent område uden snæver parcelinddeling. Der er svømmepøl og soppebassin, samt velassorteret kiosk. Nydelige, rene og grønne forhold overalt. Vi kommer gerne igen. Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

V

Flot natur på pladsen. Gode udflugtsmuligheder.

 
Vis stort kort

klik på foto for forstørrelse

klik for forstørrelse

Vemmetofte Strand Camping. (Sjælland). Nydelig plads på Stevns med gode sanitære forhold og mange muligheder for vandre hhv. spadsereture i skovene omkring pladsen. Der er gode læforhold midt i skoven og kun kort vej til stranden. Bortset fra græsplænen, som er meget medtaget af sæsoncampister, er der virkelig gode forhold. Mange legepladser til børnene.

  V

Gode sanitære forhold. Nær til strand. Særskilt telt-område. Ingen udsigt over landskab eller hav. 90% af parcellerne består af gold jord.

 
Vis stort kort

Ore Strand Camping i Vordingborg

klik for forstørrelse

Ore Strand Camping. (Sydsjælland). Ejerne lægger ikke skjul på at der hersker en større samhørighed mellem campisterne på pladsen. På dansk: der er mange fastliggere. Det følte vi ikke, var noget negativt her, tværtimod. Der førtes jævnligt kontrol med tingenes tilstand, lejrcheferne havde ord med på vejen til næsten alle gæster. Der er sydvendt strand af ikke særlig god beskaffenhed: mange sten og megen tang. Det sanitære af pæn middelstandard. Ingen hoppepude og/eller trampolin eller svømmepøl. Nogen siger hurra for det. Mens vi var der (2003), var der megen kørsel på pladsen, også om aftenen (fra kiosken ??) og det trækker lidt ned i vores vurdering.

Gode beliggenhed nær kysten. Dårlig strand, mange fastliggere, noget "lokaltrafik" på pladsen.
Med udsigt og det smukke Nor

klik for forstørrelse

Skælskør Nor Camping. (Sydsjælland). Denne campingplads er smukt beliggende ved Skælskør Nor og udenfor højsæsonen får man nemt en plads med udsigt over vandet. I øvrigt er pladsen delt i 2 dele, hvoraf den ene del foran restauranten synes at være forbeholdt fastliggere, samt et lille kunstigt strandområde med kitchede plastikpalmer. Sligt burde forbydes som værende dårlig smag. Det sanitære er henlagt til nogle barakker, men der er rent og pænt indvendigt. En del støj fra landevejen mod syd.

+

God beliggenhed med god udsigt fra de fleste parceller. Plastik kitsch på en del af området, en smule støj fra nærliggende vej.

 
Vis stort kort

FDM - Thurø, tæt på stranden.

klik for forstørrelse

FDM Camping Thurø. (Fyn). Det var ved et uheld, at vi stævnede ind på denne plads, men vi var faktisk plaskvåde efter dagens oplevelser. Men det var en udmærket plads, ved besøget i september dog med store slidmærker på standpladserne. Ellers havde vi ikke noget at udsætte på de tekniske faciliteter - men der var lidt for mange ekstra-betalinger i forhold til pladsens standardpris. Det skyldes muligvis pladsens nærhed til en velbesøgt offentlig strand. Men hvor var det flot at nyde den udsigt over mod Langeland m.v.

Gode sanitære forhold. Nær til strand. For mange ekstra betalinger, store områder med parceller med gold jord.

 
Vis stort kort

Kystcamping under kirketårnet

klik foto for forstørrelse

Kyst Camping Bogense. (Fyn). Det er ikke hver dag man kan campere under kirketårnet. Det kan man her og nyde kirkeklokkens klang både morgen og aften. Og samtidig nyde udsigten over Kattegat. Her på Kystcamping oplevede vi årets (2005) flotteste sanitære anlæg. Hjælpsomheden var stor fra alle sider, både reception og medcampister. Vi blev hjulpet flot på plads for at komme til at holde i 1.række ud til vandet.

Flotte sanitære forhold. Beliggenhed direkte ved hav, udsigt. Serviceniveau. Vanskelige adgangsforhold for køretøjer til parceller i 1.række.

 
Vis stort kort

Næsten selvlysende regnbue på Bøsøre Strand

klik foto for forstørrelse

Bøsøre Strand Camping. (Fyn). Det var med store forbehold at vi stævnede mod en 5-stjernet plads. Var det mon nu noget for os? Vi havde ikke noget at være nervøs for. Som om lejrchefen havde læst vore tanker, fik vi anvist en plads i et nomade-område med nem adgang til stranden. Flot service! Vi kunne så i afslappet form form nyde al den luksus, som pladsen kunne byde og vi følte os overhovedet ikke generet af det lidt cirkusagtige miljø ved pladsens indkørsel. Altså: man skal ikke skue hunden på hårene! Når det ikke bliver til 5 grantræer her, skyldes det alene den enorme afstand til vand, bad og toilet.

Gode sanitære forhold. Nær til strand. Særskilt nomadeområde.Højt udstyrsniveau. Lang gå afstand til sanitære faciliteter fra mange parceller. Høj pris.

 
Vis stort kort

Hjemstavnsgaardens Camping´s hyggelige og grønne omgivelser

klik foto for forstørrelse

Hjemstavnsgaardens Camping. (Glamsbjerg - Fyn). Ved at besøge denne plads opdager vi at det faktisk er upopulært hos danskere, når en campingplads er placeret midt i landet. Der var faktisk kun hollændere på pladsen, da vi ankom. Og hvor er det synd, når der ligger sådan en dejlig perle midt i den fynske natur! Oven i købet med gode faciliteter og en god legeplads midt i det hele. Et vandland var det ganske vist ikke, men hvilken dejlig ro. Det var vederkvægende. Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

Gode sanitære forhold. God adgang til nærliggende natur og seværdigheder. God og megen ro. Lidt ujævnt terræn.

 
Vis stort kort

Flot græs midt i Odense

klik foto for forstørrelse

DCU-Odense Camping. (Fyn). Som en af de større byer har Odense vel nok en særstilling med sine mange seværdigheder. Campingpladsen er fin med sin centrale legeplads. Der er flot græs, især på de bagerste pladser. Men hvor er der laaaaaangt til toilet og bad derfra. Det kunne de godt gøre noget ved. Stor ros til lejrchef og personale og det sanitære er af sædvanlig god DCU-standard.

  V

Gode sanitære forhold. Nær til Odense-seværdigheder. Serviceniveauet. Lang gå-afstand fra mange parceller til sanitære faciliteter.
Det flotte rev ved campingpladsen Skarrev

klik foto for forstørrelse

Skarrev Camping. (Sønderjylland). Hvem tænker på et rev i Danmark? Ikke vi, og slet ikke i Åbenrå Fjord. Ikke desto mindre er det tilfældet og som nomadecampist bliver vi endda placeret i et naturskønt område med den flotteste udsigt. Så betyder det mindre, at det sanitære fra fra 1950´erne - men Åbenrå Kommune burde skamme sig over dem. Vi kommer dog gerne tilbage, for det er sjældent at vi i den grad har følt os så velkomne og fået tildelt en plads med så fin en udsigt. Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

Flot natur med beliggenhed direkte til strand og gode vandrestier med særdeles flotte udsigter. Alt for mange fastliggere, dårlige faciliteter (2006) - kommunale rettelser siges at komme i 2009-10.

 
Vis stort kort

Vi kigger over det træløse område

klik foto for forstørrelse

Bovbjerg Camping. (Vestjylland). Vesterhavskysten er altid en oplevelse, men Bovbjerg er noget ganske særligt. Campingpladsen er det også. Ved ankomsten blev vi spurgt, om vi ville have udsigt over vandet. Det ville vi da gerne, men vi tænkte da ikke på at det kunne være en barsk oplevelse. Vi fik udsigt med pladsens højde 30 m  over havets overflade. Og vi fik flotte dage. Området er dog også forsynet med mindre enklaver, hvor der godt med læ bag høje buske af strandroser. For os østdanskere var det ejendommeligt at opleve et landskab helt uden træer. Eneste minus: der var langt til bad og toilet her ude fra "udsigten". Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

Gode sanitære forhold. Udsigt over Vesterhav. Høj pris, lang gå-afstand til sanitære faciliteter.

 
Vis stort kort

Flot strand på Ajstrup Strand Camping ved Århus

klik foto for forstørrelse

Ajstrup Strand Camping. (Østjylland). Er man på udkig til en populær badestrand med camping, må dette være et godt bud. Når man så samtidig belønnes med gode sanitære forhold flere steder på en meget vidtstrakt plads, kan man ikke ønske sig meget mere. Der findes et særligt område for autocampere og der er mange muligheder for børn at udfolde sig på. Særligt vil jeg fremhæve den meget hjælpsomme reception, som hjalp os til gode billetter til gode musik- og teaterforestillinger i Århus. Pladsen er fra 2008 medlem af DanCamp koncernen.

Gode sanitære forhold. Nær til strand. Særskilt telt- og autocamperområde. Pris.

 

Corona Naturcamping - en rigtig perle

klik foto for forstørrelse

Corona Naturcamping. (Midtsjælland). Nok kan man sige, at det sanitære er spartansk, men der er rent - og i øvrigt lige foran renovering (2005). Men hvilken natur! Midt i mosen med flotte gangstier og hængebroer, tillige en badesø midt i det hele. Her kommer vi gerne igen for at nyde alt det grønne og rådyrene, der springer omkring på pladsen. Eneste ulempe: togene til København og en fjern motorvej, men det er til at leve med. Især hvis man - som vi - vil opleve en så særpræget natur. Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

  V

Enestående gode naturforhold. Motorvej kan høres.

 
Vis stort kort

fastliggeridyll i Præstø

klik foto for forstørrelse

Præstø Camping. (Sydsjælland). Midt i byen finder man denne lille plads, hvor fastligger-idyllen har taget magten. De sanitære indretninger og køkkenet er mangelfulde (2005) og prisen er derfor alt for høj i forhold til ydelsen. En af de få gange, hvor vi vil sige, at her kommer vi ikke igen.

ingen Ingen udsigt over landskab eller hav. Dårlige sanitære forhold. Meget plastik kitsch (se foto).

 

Flot udsigt over Grønsund

Stubbekøbing Camping. (Falster). Mindre plads ved Storstrømmen med egen badestrand og flot udsigt både mod Farø og Møn. Ordentlige sanitære forhold, selvom udstyret ikke er af sidste mode, hvilket også betyder mindre for os. Bare der er rent og ordentlig pasning. Stor sikkerhed med bomlukning om natten og en veludstyret campingfar, der nok kan holde urolige elementer på afstand. Et minus til det store antal nedslidte græsplæner på ledige pladser. (Pladsen er sidenhen udvidet med et areal på den anden side af vejen. Her er p.t. mindre læforhold). Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

Gode sanitære forhold. Egen strand. En del af pladsen ligger på den "forkerte" side af landevejen (den er dog ringe befærdet).

 
Vis stort kort

Lille plads med 2 overdækkede grillpladser og landets flotteste græs

Onsevig Camping. (Vestlolland). Vi følte det som om vi skulle laaangt ud på landet - hvad vi også skulle. Men det var køreturen værd at havne på denne lille idylliske plads. OK, pladsen har kun 1stjerne og det begriber vi ikke et muk af. Der er ingen fastliggere - og kommer der heller ikke! Der er rent og ordentligt på det sanitære område, græsset er en golfbane værdigt og serviceniveauet er uendeligt højt. Vi kommer snart igen. Der kan bestilles fisk/ål på forhånd, hvis man vil nyde det - eller spise sammen med familien (min. 2 personer). Hvor finder man sådan noget? Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

Gode sanitære forhold. Uhørt med ro. Ingen fastliggere. Lav pris og godt græsunderlag overalt. 1,2 km til strand. Lidt kolde sanitære rum udenfor højsæsonen.

 
Vis stort kort

Klik her for større foto

klik foto for forstørrelse

Daler Camping. (Sønderjylland). En lille bondegårdscamping med højt familiært serviceniveau. Servicebygningerne er indrettet i den forhenværende staldbygning til virkelig 1.klasses. Omgivelserne er pragtfulde, især i det nærliggende Vadehav og der adgang til mange seværdigheder i omegnen. Vi giver 5 mærker efter ombygningen.  Græsplænen er noget af det fornemmeste, vi har set i DK, men biler skal også holde på p-pladsen. Pladsen ligger nogle få Km øst for Højer og er ikke optaget i officielle campingpladsfortegnelser. Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

       V

Gode sanitære forhold. Uhørt med ro. Ingen fastliggere. Flot saftigt græs. Lav pris. Fluer fra nærliggende gård.

 
Vis stort kort

Toftum Bjerge Camping. (Nordjylland). Pladsen ligger nord for Struer i Humlum. Det sanitære ser fint ud, men har væsentlige tekniske mangler (vandhaner ikke forskriftsmæssig tilsluttet), Varmtvandsautomater snupper pengene, men giver koldt vand). En del rod bag servicebygningen med henliggende affald og skrammel. Langt til stranden og ingen udsigt fra pladsen, bortset fra en masse fastliggere.

Pris. Dårlige sanitære installationer, uorden på pladsen.

 

Flot regnbue på Hals Camping

Hals Camping. (Vendsyssel). En ikke for stor plads ved Limfjordens munding. Helt ny receptionsbygning med superbe sanitære installationer og en sekundær servicebygning, der også har høj standard. Meget høje hække indhegner en del af parcellerne. Efter vores smag FOR høje. Synd, at en golfplads har afskåret pladsen fra stranden, medmindre man tager en omvej i brug.

Gode sanitære forhold. For lange vandreture til stranden pga. golfplads.

 

Tveden Mohair og Havecamping. (Vendsyssel). En lille bondegårdscamping med plads til ca. 10 enheder, lidt vest for Voerså. Selve campingarealet er pænt og velholdt med strømstandere hele vejen rundt. Der er opholdsstue og køkken af pæn standard, badeværelset er lav standard. Og modtagelsen med 4 fritgående grand danois´er er mildest talt afskrækkende, omgivelser rodet og uordentlig.

Uhørt med ro. Ingen fastliggere. Pris. Fritgående store hunde, uorden.

 

Rønnebær på Østerklitten

Østerklit Camping. (Vendsyssel). En pæn, men lidt strapaceret plads lige i udkanten af Skagen. Vi lagde os i en af de indhegnede pladser, da det blæste stærkt. Men det var temmelig snævert. En af de åbne turistpladser ud mod klitten havde været bedre. Parcellen var også temmelig slidt af en fastligger. Der var meget uordentligt på pladsen, måske fordi sæsonslut står for døren. Men det er ikke en undskyldning, som vi vil acceptere. (Pladsen har fået nye ejere i 2008, som måske forbedrer forholdene).

Nomade- og autocamperplads. Uorden

 

Med udsigt over Vesterhavet fra 65 m høje klinter

 

Svinkløv Camping. (Thy). Dette er årets træffer (2004) for os. En idyllisk plads midt i en af Skov- og Naturstyrelsen ejet skov, direkte ud til Vesterhavet. Vi står her og kigger ud over det i 65 m´s højde. Fine sanitære forhold, bygget i naturvenlige materialer, men fra nogle pladser lidt langt væk. Og supergod behandling fra første sekund af. Kan anbefales til naturelskere og livsnydere. Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

Gode sanitære forhold. Uhørt med ro og natur. Pris. Ingen bem.

Smukt vejr og smuk udsigt over Lem Vig

Lemvig Strand Camping. (Vestjylland). Pragtfuld beliggende plads, især når man ligger i 1.række med udsigt over Limfjorden. Den sanitære standard er førsteklasses og omgivelserne har så meget at byde på, at vi godt ville have været her længere, men desværre lukkede pladsen allerede i midten af september. Det er for tidligt for os nomader.

Gode sanitære forhold. Beliggenhed nær fjorden. Parceller nedslidte. Pris.

Skarresø Camping med sin centrale placering

Skarresø Camping. (Sjælland). Denne plads ligger stadig i Jyderup, men har fået navneforandring med en ny ejer. Vi fik lov at ligge lige ved søen og havde en dejlig udsigt, men med masser af myg  fra et sumpet område ved bredden. Dejlig fred og ro, trods nærliggende vej og med gode sanitære forhold. Gode muligheder for cykel- og vandreture i naturen. Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

 

Gode sanitære forhold. Udsigt. Nogle myg ved søen. En smule støj fra nærliggende vej.

 

Midt på Røsnæs

Elverdamgårdens Camping. (Sjælland). Her helt ude på Røsnæs, som jeg vil kalde Danmarks smukkeste halvø, ligger denne lille naturplads. Her er mere natur end alt andet. Selv det spøjse kontor oppe på bakken er noget for sig selv og desværre ikke helt  positivt, selvom den ældre dame, der passede pladsen, absolut var venlig og imødekommende. Meget enkle sanitære forhold. Terænnet på pladsen er vanskelig, idet den ligger i terrasser med en meget stejl opkørsel på grus, hvor man absolut ikke skal gå i stå. Men hvilken natur! Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

Uhørt med ro. Flot natur i omegnen. Pris. Ingen udsigt fra pladsen.

 

Lystskoc Camping, Natur og bynær camping på een gang

Lystskov Camping. (Sjælland). En smuk lille plads med ordentlige forhold. Ny sanitærbygning. Pladsen ligger i læ af skoven og  et tæt hegn ud til landevejen.  Der er, som man ser, store parceller og dejligt grønt og altid nyslået græs. Dejlig naturskov og smuk mose i nærheden af pladsen og Korsør er jo en smuk lille by, som kun er 2 km fra pladsen. God cykeltur rundt om Noret. Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

Gode sanitære forhold. Højt serviceniveau. Godt adgang til natur. Ingen udsigt fra pladsen. En del stør fra nærliggende vej på dele af pladsen.

 

En af landets  mindste campingpladser, men hvor var det hyggeligt.

Hærvejens Ro. (Midtjylland). En meget lille og meget hyggelig plads midt i den jyske hedenatur, beliggende i købmandens baghave i  Hjøllund. I den officielle fortegnelse har pladsen "kun" 1 stjerne. Pladsens nærhed til heden Vrdas Sande gjorde den til en positiv overraskelse. Senere besøg har desværre vist en negativ udvikling ved at pladsen er fyldt med østeuropæiske arbejdere og deres manglende forståelse for orden og lejrchefen har desværre ikke gjort nogen indsats for at forholde sig til det. Absolut nul grantræer her.

 

Efterskrift: Pladsen er desværre overgået til beboelsesplads for håndværkere fra østlandene og kan ikke mere anbefales som en campingplads af vanlig dansk standard. Samarbejdsaftalen med BTN er derfor opsagt.

Den nærliggende hedeområde. Uorden og rod med østlige håndværkere. Det sanitære stort set spoleret, også teknisk henseende. Øjensynlig har håndværkerne følt trang til at fjerne en masse installationer..

 

Bandholm Camping med sin enestående udsigt over Smålandshavet

Bandholm Camping - Lollands nordlige kyst hører til en af de sidste pladser, der får lov til at ligge direkte ved vandet, med egen badebro. Det kan man bare nyde! I mange henseender er det nok en beskeden plads, men hvad gør det, når der er rent og ordentligt. Den flotte udsigt over Smålandshavet  er til gengæld guld værd. Pladsen er i 2008 overgået til Knuthenborg Safariparks ejerskab. Det vides ikke om en modernisering skal finde sted.

God med ro. Pris. Udsigt over hav. For mange fastliggere i forhold til pladsens størrelse.

 

Sejs Bakker Camping. (Midtjylland) En hyggelig plads nær Silkeborg. Vi oplevede en fantastisk service på stedet, hvor vi havde glemt vores campingpas i Skagen og alligevel slap man os ind. Et stort terræn, lidt bakket med god læ blandt flere trægrupper. Meget smukt anlagt og pladsen var ikke fyldt ved vort besøg i juli. Vi kunne derfor frit vælge vor standplads og vi fortrak også i et fjernt hjørne, hvor vi rigtig kunne nyde naturen og roen.

Gode sanitære forhold. Uhørt med ro. God service. Gode naturforhold. ingen bem.

 

Der er godt at bade fra Hestehovedet Camping

Hestehoved Camping. Lolland. I umiddelbar nærhed af byen med dens seværdigheder, med lystbådehavn lige ved siden, kiosk og dejlig badestrand med badebro ud i den lavvandede fjord. Vi har brugt pladsen som udgangspunkt for  bade week-ends med dejlige kanoture i området. F.eks. til Slotø, Enehøje og Albuen. En  lille plads, der endnu i 2005 er præget af alt for mange hytter i forhold til pladsens størrelse. Et større areal ved siden af den nuværende plads er under planering og skal inddrages til campingpladsen, hvilket også synes nødvendigt, da resterende og momentvise ledige pladser er overordentlig slidte. (2004 - 2005)

Pris. Strand. Meget nedslidte parceller, for mange hytter i forhold til pladsens størrelse.

 

Helsingør Grønnehave. Sjælland.  Lige op af byen og lige op af Øresund og et kattespring til Kronborg. Også den smukke  midtby  i Helsingør  kan nås til fods på få minutter.  Et flot sted og et velegnet sted for udflugter. Både i omegnen og til Sverige, hvis man vil det. Rimeligt gode, men lidt slidte sanitære forhold, flot udsigt over sundet, men en del støj fra nærliggende jernbane.     

   V

Beliggenhed. Flot udsigt. Manglende sikkerhed, ingen afspærring til offentlige områder.

En plads med masser af natur og flot badestrand

 Ulvshale Camping. Møn. Den flotte, lavvandede strand og de smukke omgivelser præger nok dette sted mest. Vi har været der flere gange og bl.a. derfra taget cykelture til den særprægede ø Nyord, til Stege og de flotte landskaber på denne del af Møn. Og vandreture gennem skovene og naturreservatet er også dejlige. Kan man ikke lide myg, skal man holde sig langt væk fra skovbrynet. Lidt begrænset adgang til el., men det bruger vi jo heller ikke. Pladsen ligger på nordsiden af Møn i delvist kuperet terræn. Der er ingen faste inddelinger af parceller og man finder som regel selv sin plads. Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

Ingen opdeling i parceller. Strand. En smule støj fra nærliggende vej.( Ikke alle placeringer). Myg ved skoven.

 

Eneste plads på Falster med havudsigt

Campinggården, Ulslev Strand. Falster. En af de få pladser, som ligger direkte ved stranden. Flotte faciliteter og stor legeplads bl.a. med dyr og boldbaner. Vi har nydt mange ophold - ja faktisk blev vort moderne campingliv grundlagt på dette sted, selvom det er næsten uden for vor dør.  Der er flotte høje klinter ned til skøn strand i læ for vestenvinde og med sol til langt hen på eftermiddagen. Der er desuden både cafeteria og rigtig købmand på stedet med stort vareudbud. Østersøens vand er her - som i hele Marielyst området - nok noget af det flotteste og reneste man kan opleve i Danmark.

Gode sanitære forhold. Godt med ro.Strand og udsigt. Pris.

 

Smedegårdens Camping, Marielyst, Falster.

PLADSEN ER NEDLAGT 2005

En dejlig plads med frie placeringsmuligheder

Vestmøns Camping. Møn. - En virkelig naturperle i det danske landskab. Man kan placere sig nogenlunde frit på pladsen, som består af mindre enklaver i engen og en lang klitrække til Østersøen. Kun elektricitet ved en del af pladserne og der er langt til vandet fra de yderste placeringer. Beskedne, men meget rene sanitære forhold. Mindre kiosk. Fastliggere er i egen afdeling mod vest.

Her er simpelthen skønt at være, især i maj måned er nattergalesangen omkring pladsen en stor attraktion. Derudover byder pladsen ideelle forhold for lystfiskere, dykkere og windsurfere. God, børnevenlig badestrand. Der er ikke mange steder, hvor man kan stå  i første række bag ved klitterne.

Beliggenheden med egen klit og strand. Fastliggere i særskilt område. Flot natur. Pris og ydelse harmonerer ikke.. For langt til vandstander, ingen el på de fleste pladser. Ringe service fra (tysk) lejrchefs side, der forekommer "kort for hovedet".

 

Tangloppen elsker vi til Københavnerbesøg om sommeren

FDM-Tangloppen. Ishøj - (København). Trods sin nærhed til København lidt af en naturperle. Helt afgjort vores favoritplads, når vi skal på de kanter og det skal vi en del. Det er en FDM campingplads og vi benytter os næsten altid af muligheden for at ligge på teltpladsen helt bagerst på pladsen, da vi jo har gjort os EL-uafhængig. Til gengæld har vi fri udsigt over til Arken og lystbådehavnen.  I det hele taget kan vi godt lide atmosfæren på pladsen, for trods mange turister virker der altid roligt, der er god justits og venlig imødekommenhed. Pladsen er også velegnet for en bade weekend i Køge Bugt, for vandre- og cykelture  i Strandparken og andre udflugter i området. Desværre kun sommeråbent.

Få fastliggere Pris. Flot sandstrand og kunstmuseum i nærheden. Udsigt over marina. 1,2 km til strand.

 

Albuen Camping. Lolland. - Pladsen ligger helt ude ved Langelandsbæltet, kun 200 m fra stranden. Den har gode faciliteter, en børnelegeplads med hoppepude, som man dog kan komme i god afstand til, idet pladsen er meget rummelig og der er udenfor højsæsonen altid mulig at finde en plads  med lidt albuerum omkring. Den vidstrakte natur omkring pladsen, især vandreturen ud ad Albuen hører bestemt til vore store oplevelser i den danske natur. Her er højt til loftet, der er flot badestrand, også for nøgenbadere og der er ekstremt gode forhold for windsurfere og dykkere. Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

Beliggenheden i nærheden af strand. Flot og særpræget natur op til pladsen. Særskilt område for naturcampister (uden strøm) Nogen myg.

 

 

Nysted Camping. Lolland. - En udmærket, måske for lille, plads på sydkysten af øen. Pladsen har dejlige omgivelser med megen natur. F.eks. har vi sejlet med kano langs kysten til det ejendommelige og smukke Flinthorne Rev. Flotte sanitære indretninger. Båsene er efter vor mening for små, så man ligger lidt tæt - vi har dog måttet ligge på teltpladsen og havde direkte udsigt til havet. Fremhæves skal også de gode muligheder for smukke vandre- og cykelture langs kysten, gennem Roden skov til Knækkerygstenen og de ejendommelige kystlandskaber ved det sydlige Guldborgsund. Og så ikke at forglemme den idylliske by med Ålholm Slot. Serviceniveauet er beskedent, alt skal betales ekstra - også en søndag eftermiddag i sæsonens sidste uger. Eneste vinteråbne plads på Sydhavsøerne.

   V

Beliggenheden nær vand og strand. Serviceniveau. For små parceller, høje hække.

 

Camping Møns Klint. (Møn)  - En rigtig storslået plads med masser af natur omkring sig. Her er der mulighed for lange traveture igennem skoven og langs stranden, og de mange trappetrin ned til vandet giver fortrinlig motion og styrker kredsløbet. Det til tider skrå terræn stiller store udfordringer til campisten, men den erfarne ved nok hvordan man skal placere sig.  Gode sanitære forhold, men de der plastik- kort stiller nu store krav til tålmodigheden. Vi ynder pladsen i eftersæsonen, fordi  den har åben helt hen til november måned.

Beliggenheden nær Møns Klint (3 km) og skov. Udsigt over landskab. Ikke alle placeringer nivelleret.

 

Flot udsigt over Storebælt TopCamp Bøgebjerg Strand. (Fyn). Pladsen hører hjemme i Top-Camping organisationen, hvorfor vi fik al den luksus i de sanitære anlæg, man kunne ønske sig. Konen var begejstret. Endda musak på toiletterne. Jeg synes nu, at det var lidt for snævre standpladser mellem hækkene, men vi kunne også have lagt os på en mere fri mark med udsigt over vandet. Men de 5 stjerner havde sin pris og vi oplevede ikke nogen stor imødekommende service i receptionen. Men flot var der.

Udstyr og faciliteter. Udsigt. Pris. For små parceller.

 

Skipperhygge i Kragenæs på Nordlolland

Kragenæs. (Lolland). - Pladsen er forholdsvis ny anlagt og vi har besøgt den et par gange. Især området  mod syd kan vi godt lide. Her ligger man sjældent for tæt - især udenfor højsæsonen. Der er en dejlig atmosfære med lystbådehavnen vis a vis  og udsigten over Smålandshavet. Det sanitære er også her superbt og så er der nogle dejlige vandrestier gennem Lollands eneste bakkelandskab. Vel afmærket og lang nok til at man kan få en hel dag til at gå bare med at tulle rundt. Endelig er der mulighed for udflugter til øerne Fejø og Femø. Med færge forstås. Der er særskilt afdeling for teltcampister. Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

Beliggenheden. Udsigt over hav. Sanitært udstyr. Stort serviceniveau. Ikke direkte udsigt fra alle parceller.

 

Saltbæk Vig Camping

Saltbæk Vig. - (Nordvestsjælland).  En beskeden plads, men den er vinteråben. Når jeg siger beskeden, så er det udstyr - hvilket vi ikke har noget imod - men også beskeden med udsigt og hygge. Det hele virker lidt for sommerhusagtig. Naturen skal man køre, cykle eller gå lidt efter. Men der er fin service og der er jo ikke langt til Røsnæs og den pragtfulde natur - og flotte badestrande - ved Saltbæk Vig og Vesterlyngen (2-4 km).

    V

Vinteråbent. Nedslidte faciliteter. Ucharmerende parcelinddeling.

 

Enestående udsigter fra Sanddobberne Camping (DCU) DCU- Sanddobberne. (Nordvestsjælland) - Helt afgjort vores favoritplads på Sjælland - - indtil videre. Her ved Sejerø Bugten med udsigt til både Sejerø og Nexelø er det bare vidunderligt. Naturen ude på dobberne, de dejlige vandreture langs kysten til Vejrhøj og ikke mindst de årlige rundture til fods på Nexelø hører til højdepunkterne i vores campingliv. Desværre skæmmes pladsen tiltagende af dårlig opførsel fra en del hundeejeres side - f.eks. luftes hunde konstant uden snor i et område, som tydeligt er mærket at hunde skal føres i snor. Ikke mindst på badestranden og i det område, som skovdistriktet har udlagt til fugleområde.

Beliggenheden. God sandstrand. Udsigt over hav fra dele af pladsen. Ikke alle placeringer har havudsigt. For meget øldrikkeri ved indgangen til pladsen.

På Komfortplads på Feddet

Feddet Camping  (Østsjælland) - Den nye afdeling på Feddet (2003) er helt afgjort noget af det flotteste vi har set en campingplads være indrettet på. Pladsen er så stor, at man overalt kan finde rummelighed omkring sig. Man er ikke klistret tæt op af naboerne. Det sanitære er nok også noget af det fornemste vi har set. Dejlige små legepladser til børnene, fordelt på området og elsket af især de mindre børn. MEN - det er en ret dyr plads!  En weekend for 2 kan nemt løbe op til 4-500 kr. Så det bliver kun til få besøg, nemlig når børnebørnene er med. Men indrømmet, man kan godt nyde al den luksus. Selv nyder vi dog også den tilgrænsende natur - badestranden findes næppe flottere og de dejlige naturområder på Feddet er et - om ikke flere - besøg værd. (Efterskrift: Kvaliteten er betydelig dalet her i 2008. Der er konstateret manglende rengøring samt opkrævning af ekstra penge til hoppepude m.v.)

     V

Beliggenheden. God sandstrand. Gode sanitære faciliteter. Tillæg for havudsigt o.a. placeringer, som ikke berettiger til tillæg. Pris.

 

Svinø Strand med de flotte omgivelser og flot strand

Svinø Strand.  (Sydsjælland).

 

Pladsen er nedlagt 2008.

God plads -  men lidt langt til vandet

Hummingen.  (Sydlolland). En meget stor plads med flot betjening. Størrelsen gør, at man i hvert fald uden for højsæsonen kan finde sig en afsides plads med meget grønt omkring sig. Og umådelig megen ro. Stranden har vi ikke rigtig benyttet os af, den var for barsk på besøgstidspunktet. I øvrigt er der meget langt ned til stranden. Til gengæld er der mulighed for flotte cykelture på digekronen både til Rødbyhavn og til Albuen i den modsatte retning. Og det er ikke mindst en varm forårs- eller sommerdag en udsøgt fornøjelse for os.

Udstyr med pøl. Langt til stranden

 

Vel er det dejligt ved Vesterhavets sandklitter

Råbjerg Mile Camping. (Vendsyssel). De få gange vi får campingvognen med til Jylland, går turen oftest til det nordligste Jylland. Det vidtstrakte terræn betager os og campingpladsen ved Råbjerg Mile har altid haft plads til os. Og så er der jo kun 12 Km ind til Skagen. Selve pladsen er en stor og velanlagt plads med gode sanitære installationer og god service, til trods for stor turiststrøm om sommeren. Vi elsker de aftenlige ture på Milen eller Vesterhavsstranden, som kun ligger 4km fra pladsen. Pladsen er tillige et godt udgangspunkt for andre ture til vestkysten og byerne i Vendsyssel, hvis det regner i en periode.

Beliggenheden nær Skagen. Langt til stranden (3 km)

 

Absalon Camping. Rødovre. DCU´s plads ved København er et godt og centralt sted, når vi er på visit i København. Vi bruger dog kun pladsen om vinteren, hvor der er dejligt lunt inde i baderummene.  Absalon er vores foretrukne vintersted, da vi tager en weekend i hovedstaden med mellemrum. Selv  når vi har været kørt fast i sne eller dyb smat, har vi altid kunnet får hjælp til at komme derfra igen. Absalon er et godt ståsted, hvis man vil besøge hovedstaden og vil i teater, de flotte biografer, høre musik, se på udstillinger eller opleve byens butikker. Med nye forpagtere (2004) ses allerede en hel del ansigtsløftninger. Pladsen udvides betydeligt i 2010.

  V

Beliggenheden nær Københavns centrum og seværdigheder. Nogen trafikstøj.

Mønsbroen Camping.  Koster - Møn. Denne plads findes lige over på den anden side af Dronning Alexandrines bro, syd for Kalvehave. Pladsen er anlagt omkring et landbrug og til dels på det fhv. havneterræn, hvorfra færgen gik mellem Sjælland og Møn. Den gamle mole er bevaret og som man ser på billedet, så er det tilladt at campere på molen. Det er jo helt ideelt for teltcampister og for os, som er uafhængige af strøm. For sådant findes ikke på molen, ej heller vandledninger. Det har amtet forbudt. Derfor har der altid været plads, når vi kom forbi. For os som naturmennesker har det været en helt speciel oplevelse at stå derude på molen en midsommernat og se lyset vandre lige under horisonten mod nord. Og ikke at forglemme kanoturen over til Kalvehave og spise is en hed sommerdag - eller at fodre svællinger lige uden for døren en forårsdag. Pladsens indretning er til 2 stjerner - d.v.s enkel, men ren. Efterskrift 2003: Det helt igennem camping-uvenlige Storstrøms Amt har nu helt forbudt campingvogne på molen, hvorefter denne perle heller ikke eksisterer mere. Pladsen frekventeres nu mest af fastliggere i den ældre generation.

For mange fastliggere.

 

klik for forstørrelse

Grønnehave Strand Camping. (Fyn.) En stor og flot plads lidt nord for Nyborg. Aldeles professionel drevet og med høje læhegn ud til østvendt kyst. De har egen strand, badebro og der er adgang til lystfiskeri og bådeplads. Her oplevede vi smukke sommeraftener med udsigt ud til den store bro. Her oplever vi at månen står op i syd, medens solen går ned i nord. Flotte sanitære forhold, flot service i receptionen.

Beliggenheden med egen strand. Gode san. faciliteter. Mange fastliggere, delvis nedslidte græsplæner.

 

Camping Blommenslyst, (Fyn. Odense) - Vi ankom til pladsen og blev modtaget af et spøjst, tysk par som nu ejer pladsen. Der var både venlighed og imødekommenhed og de gør et stort stykke arbejde for at få en misrøgtet plads op at stå. De har kun haft pladsen i 3 år.  (2003) Den trænger i den grad til en både teknisk og designmæssig opgradering. Men som billedet viser, er terrænet både smukt og indbydende. Jeg anbefaler ejerne i hvert fald at bruge ens farve maling over det hele, for al den  kulørthed - det er bare lidt for meget! Og så smide de uhumske udlejningsvogne ad Pommern til, de hører ikke hjemme på en dansk campingplads og gavner ikke pladsens renomme.

Beliggenheden nær Odense. Dårligt vedligeholdte faciliteter og legeplads.

 

GPS: N 55.659020 - Ø:9.728887

Tulip Camping (Nu Hagen Strand Camping) (Østjylland) ved Hvidbjerg, Vejle Fjord kom vi til ved en tilfældighed, fordi alt andet var optaget i sommeren 2003. Jeg gætter på at pladsen har forbindelse til Tulip Slagterierne i Vejle (2003), den er i hvert fald ikke medlem af Campingrådet. Men det har den ikke taget skade af. Størstedelen af pladsen bebos af en fast kerne af fastliggere, den har fine sanitære bygninger, stor butik og et flot strandområde ved Vejle Fjords udmunding i Kattegat, med fin strand og badebro. (Efterskrift: Pladsen er efterfølgende  gået over i privateje og moderniseret meget med bl.a. flotte køkkenfaciliteter og luksushytter.

 

Beliggenheden nær Vejle Fjords munding til Lillebælt med meget flot strand. Mange fastliggere, lange ucharmerende rækker

 
Vis stort kort

DCU- Blommehave Camping, (Østjylland) - populært kaldet "Ørnereden".  En storslået plads, som er anlagt i terrasser ud mod Marselisborg Bugt. Meget udsøgt service i receptionen med forståelse for, at når man kom helt fra Falster, så skulle man have den bedste plads. Og som man kan se, det fik vi. Det sanitære er af gennemsnitlig DCU-standard d.v.s. altid rent, velholdt og pænt. Pladsen har yderligere en afdeling i et bakket terræn på den anden side af Ørneredevej. Selv om man herfra ikke kan se vandet, er der meget naturbetonet i de høje bakker med skov omkring og ikke at foragte. 

Beliggenheden nær Århus Bugt. Delvis udsigt over vandet. Højt beliggende. Ikke alle parceller er nivelleret. Halvdelen af pladsen ligger på den "forkerte" side af vejen, (men i et flot, kuperet terræn).

 

Skanderborg Sø Camping - (Midtjylland) ligger - som navnet siger - ved søen hvor man kan fiske. Det er en dejlig stor og åben plads. Ingen steder så vi at enhederne var stuvet tæt sammen og det er vist kun ved festivalen, det kan være tilfældet. På den sydlige del af pladsen var der en del trafikstøj fra nærliggende motorvej og koster et træ, den manglende udsigt direkte til søen koster et andet træ, samtidig med at der var meget langt fra dette sted til servicebygningerne. Men vi foretrækker jo at ligge for os selv, så må man jo vælge.....

Beliggenheden i flot terræn Ikke anbefalelsesværdigt under festivalen, medmindre man er der for det samme.

 

Tønder Camping - (Sønderjylland) ligger nær byens centrum. Sanitetsindretningen er noget nær dansk standard og er meget søgt af grænseturister, marskturister og festivaldeltagere. Og det bærer den præg af, for trods stor belægningsprocent er der ikke råd til at holde vandhaner og belysningsarmaturer i orden, så det ser meget slidt ud i toiletbygningen. Ellers er der dejlig græs og høje hække over hele pladsen, bortset fra engen ved sportspladsen som tages i brug i højsæsonen. Dagens store clou var turene med brandbilen, som børnene elskede. 

Beliggenheden nær Tønder centrum Mange fastliggere, meget nedslidte parceller og faciliteter.

 

 

Kristianshåb Autocamperpark & Camping., (Sønderjylland). Plads nær grænsen. Fine sanitære forhold, dejligt langt græs på pladsen og meget billig. 2005: under 100 kr.for 2 voksne. Pladsen er en naturperle, langt væk fra alfarvej og der er meget roligt. Vel nok den mest stille plads, vi besøgte i 2003. Man kan købe frisk mælk, brød og æg direkte på gården, men der er ingen kreaturdrift og dermed ingen fluer. Ring evt. til pladsen og se om der er plads, der arrangeres 5-6 gange årligt store stævner på stedet. Pladsen er helårsåben. Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN.

V

Vinteråbent, nær tysk grænse. Gode naturlige forhold. Campingværter ikke altid ved hånden.

 

Camping Lærkelunden  - (Sønderjylland) I Gråstens vestlige udkant ligger denne meget store plads op at en skråning til Flensborg Fjord. Den ligger lige til vandet og er meget frekventeret. Det sanitære er til slotscamping, men der er meget langt til servicebygningen ved receptionen. Der er ekstra servicebygning ved stranden, men med knap så fornemme forhold. På det store engareal camperer man uden parcel-afgrænsning og her havde selv tyskerne fundet ud af, at respektere danskernes ønske om ikke at ligge for tæt.

Beliggenheden ved Flensborg Fjord. Veludstyret plads. Delvis uparcelleret. Langt til servicebygninger fra turistparcellerne.

 

Faaborg Camping. (Fyn) - kun 2 km nord for Fåborg, midt i de skønne Svanninge Bakker ligger der denne dejlige plads  med yderst velordnede forhold . Det sanitære er indrettet i fhv. staldbygninger  og her oplever vi det efterhånden sjældne syn at der er sæbe og rigtige håndklæder ved håndvaskene. Et udtryk for den nære tilknytning til familien. Pladsen ligger på terrasser i meget bakket terræn - jo, her følte vi os godt tilpas. Pladsen har samarbejde (rabataftale) med BTN. (Efterskrift: Der er gennemført omfattende moderniseringer i 2007-08)

  V

Beliggenheden. Gode san. faciliteter og natur. Mange fastliggere. Ingen udsigt over landskab eller hav.

Sorø Sø Camping. (Midtsjælland). Midt i den sjællandske sø natur og et dejligt bakket landskab, hvor man kan tage  sin aftenlige rundtur ad en meget smuk gangsti rundt omkring Pederstrup Sø. Selve pladsen ligger i bakket terræn med små terrasser så alle har udsigt. Også turisten, der "kun" kommer en enkelt nat.  Vi oplevede også skønne sommerdage med mange vilde og smukke blomster rundt om pladsen. Der er ingen trafikstøj ved pladsen. Den er meget velegnet til vintercamping, som vi også har prøvet her.

  V

Beliggenheden. Delvis udsigt over sø. Nivellerede pladser. teltplads. Mange fastliggere, kun 1 servicebygning.

 

 

Vil du se på de pladser, som vi har besøgt i udlandet, så kig her.

 

Retur til startside campingpladser

 

Gode Campingpladser:

Ved Vesterhavets bred med flot udsigt

Ved skov og nær strand ved Storebælt

Natur i mosen med masser af fred og ro

 

 

I sætter man pris på danskere her:

Spansk luksus ved Barcelona

Tag til Adriaterhavets kyst

Med udsigt over Moldau i Prag

 

 

 

 

 

 

Søgemaskiner for campingpladser:

 

Danske:

Campingpladser på Hanses-Campingsider med direkte links til pladserne

 

Inter-europæiske:

Europas bedste søgemaskine for campingpladser

Som det fremgår af dette link: er jeg som repræsentant for Hanses-Campingsider optaget i camping.info´s team, der fremstiller Europas bedste søgemaskine til næsten 23.000 campingpladser.

 

 

Eller hvad med en rejse efter disse steder:

 

Dansk fritid: