Annoncører:

Dansk Camping Union

Nu campinggas i hele Europa - se tips på siden

 

 

Partnerlinks:

klik her for test af dit vogntræk

SØg på rolige og mere enkle campingpladser og oplev godt socialt samvær

Mange gode tekniske campingtips, vinteropbevaring, campingplads database

Klik dig frem til Danmarks skønneste naturreservat

hjuleferie for norsk campingliv

Campingklubben med et månedligt arrangement - de holder aldrig stille

 

SITEMAP:

Indholdsfortegnelse af alle hovedemner på dette website.

Brug evt. gerne søgefunktionen længere oppe på siden.

 

 

 

 

 

Tilbage til byers oversigtsside

Tilbage til lande-oversigten

 

Camping i Slesvig (By i Sydslesvig)

 

Her fødtes Danmark.

Beliggenhed 35 Km syd for den danske landegrænse i Jylland, for enden af den 45 Km lange og smalle fjord Slien.
Sprog og danske institutioner Tysk - dansk forstås og tales af byens danske mindretal, (ca. 20% af befolkningen)

I byen findes dansk gymnasium (A.P.Møller Skolen med elever fra hele Sydslesvig), danske børnehaver og 2 danske folkeskoler, dansk roklub o.a. idrætsforeninger, dansk kirke og alderdomshjem.

I disse år gøres der en stor indsats for at synliggøre det danske mindretal, hvilket er lykkes i stort omfang bl.a. ved oprettelsen af A.P.Møller Skolen (Mærsk), der tiltrækker mange besøgende og har betydning vor en bedre synliggørelse blandt den tyske flertalsbefolkning.

Klima i Slesvig Som i Danmark.
Vegation Som i Danmark.
Størrelse 25.000 i bykommunen.
Slesvigs

historie,

kort fortalt.

I 804 forekommer navnet Sliestorp dokumenteret for første gang, senere kaldtes byen Sliaswijk. Byens forgænger på den anden side af fjorden Slien hedder Hedeby (oldnordisk: Haithabu). her voksede en stor og stærk by frem bag høje ringvolde, som stadig kan ses. En udløber af ringvolden hedder Dannevirke, et voldsystem som forbinder Hedeby med floden Trenen, 20 Km mod vest. Med slutningen af Vikingetiden mister Hedeby sin betydning og afløses af den nye bebyggelse Sliaswik, senere på dansk Slesvig, nu på tysk Schleswig. Byen blev bispesæde allerede i år 948 og Harald Blåtand døbtes her og dermed var kristendommen i Danmark indført. Den tidlige middelalder prægedes af danske konger, ikke uden blodige familietvister. Den seneste danske konge, som var bosiddende i byen, var Frederik I. Efter hans død i 1533 indførtes protestantismen i Danmark og hans søn kong Christian III flyttede domicilet til København. Frederik I´s gravsted ses i Slesvigs domkirke St.Petri. Efter kongehusets fraflytning fra byen mistede denne sin betydning til fordel for Hanseaternes Lübeck.                                

I første halvdel af 1800-tallet blev Slesvig centrum for hertugdømmet Gottorps stænderforsamling. Denne førte til en forøget polarisering af danske og tyske i byen og det kom til de to slesvigske krige, hvor byen blev tabt til Tyskland i 1864. Den har været tysk siden, men med et ikke ubetydeligt dansk mindretal, som led meget under kejseriget og det efterfølgende nazistiske tyske rige. Efter Københav-Bonn Traktaten 1955 har mindretallet ikke genvundet sin fordoms styrke, men er blevet et respekteret mindretal, der har en betydelig indflydelse på livet i byen.

Slesvig by har kun en ubetydelig industri, men er sæde for kunst, kultur samt for den den tyske delstat Slesvig-Holstens forvaltningsdomstole, landsdelsmuseer og landsdelsteater.

Der har fundet betydelige byfornyelser sted, ikke mindst omkring de ældre, men noget forsømte kvarterer i Altstadt (Gamle by) og omkring havnen. Erhvervshavnen blev således nedlagt og erstattet af havn for udflugtsdampere, turistsejlere, restauranter og autocamperplads.

 

Byen opdeles i bydelene Frederiksberg (Friedrichsberg), Altstadt, St.Jørgen (Jürgen), Friheden (med A.P.Møllerskolen som centrum) og Holm (dansk: Holmen), sidstnævnte er en fhv. ø i Slien og byens fiskerdel med selvstændige og gamle traditioner, selvom fiskerierhvervet er næsten uddødt. Holmen er et meget besøgt sted for turister, der vil opsøge det oprindelige og rustikke.

Turistkontoret i Slesvig (nyhedsside) Touristinformation Schleswig
Plessenstrasse 7 (overfor domkirken) - D-24837 Schleswig
-     Telf. (0049) 1805 880007
Sydslesvig Se særskilt side om landsdelen Sydslesvig.
Hedeby På tysk: Haddeby, Findes på fjordens sydside ved campingpladsen.
Trafik Som i Danmark, men med mindre tyske variationer. Trafikken er velreguleret med gode afmærkninger og god skiltning.
Restauranter

Slesvig har et repræsentativt udvalg af restauranter, meget kendt er fiskerbyens restaurant på Holmen, med vægt på lokale fiskeretter.

Seværdigheder

i Slesvig.

St.Petri Domkirken. Med bl.a. Bordesholm alteret, en af Europas største og bedste eksempler på billedskærerkunst. Domkirken er bygget på tomten af en tidligere trækirke, opført ved vikingetidens ophør efter Haralds Blåtands dåb i Hedeby. De tidlige romanske dele af katedralen (ca. 1225) er velbevaret i tværskibet.

Arkæologisk Museum på Gottorp Slot. Også Nydambåden findes her, et stort vikingeskib, fundet ved Nydam på Als. Museet er oprindelig grundlagt som afdeling af Nationalmuseet i København.

Gottorp Slot, med barokhave og globushus bag slottet. Kunstmuseum i ridestalden.

Hedeby Ringvold og Vikingermuseum. (PDF-fil)

Dannevirke Vold og Valdemarsmur. (Tysk Dannewerk)

Fiskerbyen Holm. Adr: Süderholmstr., 24837 Schleswig.

Bymuseum. Belyser byens historie.

A.P. Møller Skolen. Bygget på tidligere nazistisk kaserneareal, opkøbt af Mærsk, hvis fond også har bekostet opførelsen af gymnasiet, som tillige er et fremragende eksempel på dansk arkitektur.

Camping Se nedenstående liste. For autocampere er der en autocamperplads til rådighed på havnen og ved "Friheden". På sidstnævnte sted findes der ikke strøm eller affaldssortering (endnu), men der er glimrende områder med fri udsigt over fjorden.
Arrangementer Se turistforeningens hjemmeside. Meget kendt er "Wikingertage" - en stor festuge med vikingerne som tema. Markedsugen "Peermarkt" (hestmarkedet) med stort omrejsende Tivoli og ellers har byen et rigt kulturelt liv med koncerter og teater.
Info til nedenstående kort

Du kan forstørre hhv. formindske samtlige kort og trække i kortet ved hjælp af musen og skifte mellem kort, luftfoto og terrængrafik. Du kan også på en nem måde lave en komplet kørevejledning ved hjælp af kortene.

Tilkørsel.

 
Vis stort kort

 

Hvor overnatter man undervejs? Her er en god hjælp til din rejseplanlægning:

1. Klik på kortet.

Europas bedste søgemaskine for campingpladser

2. Klik på land

3. Klik på område.

Campingpladserne fremkommer som grønne trekanter, som du kan klikke på og få adgang til informationer, websider og evt. udsagn og billeder fra besøgende på pladserne. Du kan også bidrage med både dine oplevelser/beskrivelser og lægge billeder ud på søgemaskinen.

CAMPINGPLADSER

Bemærk, at du på kortene kan zoome ind eller ud med +/- tegnene eller du kan trække kortet rundt med musen. Dette vises med en lille hånd, når du holder venstre museknap nede. Til GPS søgning er det mest pålideligt at bruge postadressen.

Camping Haithabu,

Haddebyer Chaussee 15 - 24866 Busdorf

GPS: N: 54.50061 - Ø: 9.57333

Smukt beliggende plads direkte ved Slien (Schlei) og i gå afstand til Vikingermuseet og Hedebys Ringvold. Pladsen har også en god beliggenhed for overnatninger ved rejser mellem (Nord)Jylland og Europa.

 
Vis stort kort

Send mig en mail, hvis du har andre anbefalinger eller finder fejl på siden.
 

FOTOGALLERI

klik på billederne for at se dem større

Oversigtsfoto fra Vikingtårnet. Historisk bybillede, ca. 1700 Domkirken spejler sig i kongeengens kanaler. Fra den gamle bydel i Langgade og hjørnet af Rådhusgade
Det gl. Rådhus Indgangsportal til Domkirken, romansk stil. Domkirken set gennem Apotekerstræde. Bordesholmer altertavlen.
Kong Frederik I´s gravsted i Slesvig Domkirke Slesvig har fire bevarede klostre. Kirken på Holm. Et link til Guldborg/Danmark.
Havnen. Kirkegården ligger som en stor rundkørsel midt på Holm. Sådan kigger man omkring hjørner. Hovedgade på Holm.
A.P.Møller Skolen Museerne på Gottorp Slot Turistkontoret 2 kirker
     
Domkirken set fra Hedeby xxxxx xxxxxxx xxxxxxxx
       
       
       
       
  DU MÅ GERNE SENDE MIG DINE BILLEDER FRA HELSINKI

 

   
       

Alle fotos: Copyright, www.hanses-campingsider.dk

 

Tilbage til byers oversigtsside

Tilbage til landeinformation Italien

Gode Campingpladser:

 

Ved Vesterhavets bred med flot udsigt

Ved skov og nær strand ved Storebælt

 

I sætter man pris på danskere her:

 

Klub- og Almenåbne pladser i fantastiske Sverige

Spansk luksus ved Barcelona

Tag til Adriaterhavets kyst

Med udsigt over Moldau i Prag

 

 

 

 

 

 

Søgemaskiner for campingpladser:

 

Danske:

Campingpladser på Hanses-Campingsider med direkte links til pladserne

 

Eller hvad med en rejse efter disse steder:

 

Dansk fritid: