|


Annoncører:









Partnerlinks:








|
SITEMAP:
Indholdsfortegnelse af alle hovedemner på
dette website.
Brug evt. gerne søgefunktionen
længere oppe på siden. |
|

| |
Tilbage til
alle lande
Rejseberetninger
Campingpladser
Camping i
København

( Copenhagen
- Kopenhagen )
Fotogalleri nederst på siden
| Kort historie |
Københavns landområde har været bebygget
i flere tusinde år, men først efter vikingetidens afslutning, under
Kong Valdemar den Store, konstateredes en egentlig bymæssig
bebyggelse. Kongen gav byen til sin fosterbroder Absalon omkring
1100, men stedet er nævnt som Hafniæ (Havn) i 1043.
Placeringen skyldes at området var naturligt beskyttet af en række
holme og sumpe og det nye handelsliv hidrørte fra sildefiskeriet i
Øresund. København har ikke været skånet for brande og
krigsødelæggelser. Især i den tidlige middelalder var byen genstand
for ødelæggelser: i 1248 nedbrændte hanseaterne (fra Lübeck) byen
totalt, i 1289 gentog det hele sig med den norske flåde som
angriber. Først efter at
Valdemar
Atterdags datter Margrethe I. indførte et nordisk totalherskab
ved at oprette det stornordiske rige i Kalmarunionen, blev der
nogenlunde ro i København, som voksede og blev mere befæstet, nu som
landets hovedstad. Senere angreb udefra af både hanseater,
englændere og svenskere kunne derfor afvises. Dog blev byen hærget
af flere ildebrande og ikke mindst pesten, som dræbte 1/3 af byens
indbyggere. Kong Christian IV både udvidede byen og byggede talrige
pompøse bygninger, som næsten alle består den dag i dag. Ved hans
død skønnes byen af have ca. 30.000 indbyggere. Efter enevældens
indførelse var der stort set ro i København, bortset fra en større
ildebrand i 1728, der hærgede de nordligste dele af byen i 4 dage.
Fejlslagen politik i sidste halvdel af 1700-tallet førte til
konflikt med England, det førte til slaget på Reden og belejring af
byen. Den engelske Lord Nelson indledte det første kendte
bombardement mod en civilbefolkning ved at bombardere København i
1807. 1600 civile mennesker døde ved den lejlighed. Efter den nye
forfatning i 1648 vokser København betydelig og til trods for at
Danmark har mistet 1/3 af sit landområde til Preussen i 1864. Efter
1.verdenskrig er der recession og byen besattes af Nazityskland den
9.4.1940. Sabotage og gengældelsesoperationer prægede byen indtil
1945, hvor København og Danmark blev frit igen. Først efter
1950-erne gennemgår byen en ny opblomstring med den voksende økonomi
og den stigende turisme. Byens silhuet gennemgår i de følgende år mange
forandringer med højhuse og nye bydele. Den sidste nye bydel er
Ørestaden nær den nye Øresundsbro, der har gjort København landfast
med Sverige. |
|
Turistkontoret. |
Information og
billetservice. |
| Seværdigheder i
København
Sightseeings
Copenhagen: |
Rundetaarn. -
Kunstmuseet Arken -
Den lille havfrue -
Tivoli -
Kanalrundfart (DFDS) -
Kanalrundfart (nettobådene) -
Amalienborg Slot og Amaliehaven
-
Statens Museum for Kunst -
Glyptoteket -
Nationalmuseet -
Rosenborg Slot - Botanisk
Have - Assistens Kirkegård
- Bakken (april-sept) -
Carlsberg
Bryggeri - Zoo
- Fredensborg Slot -
Dyrehaven - Louisiana -
Frederiks
Kirke (Marmorkirken) -
Vor Frue Domkirke -
Danmarks Akvarium -
Experimentarium -
Ordrupgård
Kunstmuseum - Operaen (ny)
- Det Kgl. Teater - |
|
Kunstmuseerne i Danmark |
Her får du en samlet
museumsoversigt over kunstmuseer. Eneste danske totale oversigt. |
|
CPH-kort |
Som andre
storbyer, har København også sit kort, som giver væsentlige
rabatter:
- Fri entré til omkring 60 museer og attraktioner.
- Gratis transport med tog, bus og Metro.
- Rabat på seværdigheder, aktiviteter, restauranter og billeje.
Vælg mellem:
- Et 24-timers og et 72-timers CPHCARD
- Et CPHCARD for voksne (16+) og et for børn (10-15)
- To børn (0-9 år) kan gratis medtages på et voksenkort. |
| Tilkørsel |
Brug nedenstående Google-kort til at
lave en rutevejledning. |
CAMPINGPLADSER
Bemærk, at du
på nedenstående kort kan zoome ind eller ud med +/- tegnene eller du kan
trække kortet rundt med musen. Dette vises med en lille hånd, når du holder
venstre museknap nede.
|
Absalon Camping (DCU) ***
Korsdalsvej 132 - 2610 Rødvore
- GPS: N: 55.677778, Ø:12.439442
475 pladser - Kun
reservation af hytter - Velindrettet moderne helårsplads. Fortrinlig til et
Københavnerbesøg. - Svømmehal og bassin inden for 1 km. Campingpladsen ligger
ved DCU´s hovedkvarter.
Restaurant og cafeteria 1 km. 10 km til centrum.

Vis stort kort | |
Bellahøj Camping. **
Hvidkildevej 66, 2400 København NV. - GPS:
N: 55.711253, Ø:12.52578
Fem
minutters gang til Bellahøjbadet med swimmingpools. Legeplads i
parken overfor pladsen. Tennisbaner + boldplads indenfor 100 m.
Campinghytter til 2/4 personer samt cykeludlejning.
Buslinje 2A direkte fra/til Hovedbanegården - Tivoli hver 10. minut
alle hverdage, lørdage og søndag hver 20 minut.
Vis stort kort | |
Camping Charlottenlund
Fort. **
Strandvejen 144b, 2920 Charlottenlund - GPS: N
55.757452, Ø 12.592564
Campingpladsen er indrettet i det gamle, nedlagte
Charlottenlund Fort. Fortet blev anlagt i årene 1886-87 og indgik som en del af
Københavns Søbefæstning indtil 1932. Området er nu fredet, og voldene omkring
fortet danner den ydre grænse for Campingpladsen. Busforbindelse til centrum
hvert 20.minut. 6 km til centrum.
Vis stort kort
| |
Nærum Camping (DCU) ***
Ravnebakken - 2850 Nærum - GPS: 55.831951,12.54673
15 km. nord for København, med
gode trafikforbindelser, finder vi DCU Camping Nærum. IKKE vinteråbent. God
støjafskærmning til motorvejen.
Pladsen ligger i et smørhul tæt ved den store naturpark Dyrehaven og
Nationalmuseet i Brede, Frilandsmuseet, Dyrehavsbakken og Mølleåen. 15 km til
centrum, gode trafikforbindelser.

Vis stort kort | |
"Tangloppen", Ishøj Strand (FDM) ***
Ishøj Strandvej 13 - 2635 Ishøj - GPS: N 55.623247,
Ø12.389488.
IKKE vinteråbent. Rolig og hyggelig plads på en kunstig ø i Ishøj havn.
Kun 18 km. til Københavns centrum.
Kunstmuseet Arken 500 m. og en meget flot strand (1 km).
Vis stort kort
| |
Copenhagen
Camping, Dragør **
Bachersmindevej 13, 2791 Dragør. - GPS: N
55.582817,- Ø 12.62958
8 km til centrum, helårsåbent. Campingpladsen ligger nær det idylliske Dragør
og Øresundsbroen. En del støj fra lufthavnen må påregnes. Ikke alle faciliteter
er udbygget i 2008.
Vis stort kort | |
Hundige Strand Familie Camping **
Hundige Strandvej 72 -2670 Greve. GPS:N55.607639,
Ø12.352066.
Ældre (måske Danmarks ældste) og hyggelig
campingpladsplads med skærmende bevoksning omkring pladsen, 17 km fra Københavns centrum. Vinteråbent
(ring/mail i forvejen), dog ikke
i perioden 20.12.-3.1. S-tog til hovedbanegården 12x i timen. Tæt på den fine
strand og naturen ved strandsøerne til Køge Bugt.
Vis stort kort | |
Send mig en mail, hvis du har andre
anbefalinger. |
FOTOGALLERI
København
klik på billederne for at se dem større
Alle
fotos: Copyright,
www.hanses-campingsider.dk - Hans Duggen
eller VisitDenmark.(3)
Tilbage til byers
oversigtsside
| |
Gode
Campingpladser:




I
sætter man pris på
danskere her:






Søgemaskiner for campingpladser:
Danske:

Eller hvad med en rejse efter disse
steder:

Dansk fritid:



|