|


Annoncører:









Partnerlinks:








|
SITEMAP:
Indholdsfortegnelse af alle hovedemner på
dette website.
Brug evt. gerne søgefunktionen
længere oppe på siden. |
|

| |
Tilbage til
alle lande
Rejseberetninger
Campingpladser
Camping i
BERLIN
| Berlins historie, kort fortalt |
Berlin opstod dels ved et vadested ved
nuværende Spandau og dels på den daværende ø Cölln omkring 1150.
Udgravninger og fund i de senere år tyder dog på, at der allerede
har været bebyggelser tilbage til slavisk tid. Berlin som by nævnes
dog først i 1247. I 1415 blev Berlin residensby for
Hohenzollern-familien, som i begyndelsen var såkaldte
markgrever, men idet familien indtil 1918 svang sig op til at være
overhoved med titel af Kajser. 1539 indførte Reformationen i
Brandenburg og Berlin, men den efterfølgende 30-års krig havde
ødelæggende virkninger på byen, hvis indbyggertal halveredes. Kurfyrst Fredrik Wilhelm indledte derefter en periode med emigration
og stor tolerans overfor fremmede. Hugenotter og jøder indvandrede i
stort tal og nye bydele opstod. For Frederik III var det ikke nok at
være Kurfyrste, han udnævnte sig selv til konge. Han byggede det
nuværende Charlottenburg Slot. I den efterfølgende tid (fra
1740) regerede hans søn Frederik II, kaldet Den Store. Han var
opklaringen og undervisningens mand, men byggede også videre på
oldefaderens professionelle hær. Hans søn Frederik Vilhelm II
vendte op og ned på faderens forestillinger om folket. Han blev en
tyran, indførte censur og hårde repressalier mod befolkningen. Hæren
byggede på den absolutte disciplin. Flere pompøse bygninger blev
opført af ham, deriblandt Brandenburger Tor, som en symbol på den
totalitære stat. Efter 1990 blev bygningsværket et symbol for den
genforenede tyske republik.
1806 indtog Napoleon byen og den
efterfølgende tid blev som overalt i Europa en liberaliseringens
tid, Berlin fik for første gang sin egen selvforvaltning i 1809.
Desværre (for Berlin) sluttede reformationerne 1814 med franskmændenes militære
nederlag. Som i mange andre europæiske byer kom det til revolution i
1848 og resultatet var negativt. Valgfriheden indskrænkedes og 1861
udnævnte et nyt medlem af Hohenzollern familien (Vilhelm I)
sig til kejser af Preussen. Han indførte kanalisation og
vandtilførsel til hele byen, som på dette tidspunkt var blevet
betydelig større. Den nye stat afprøvede sin militæriske kræfter
først på Danmark, senere i 1871 på Frankrig. Det Stortyske Rige
blev indført, Kejseren blev enevældig med "jernkansleren" Otto
von Bismarck som rådgiver. Omfattende spekulationsbyggerier i
1870´erne førte til et stort krak i byen. I 1884 byggedes
rigsdagsbygningen til et lidt illurisorisk parlament for Tyskland. Kajser
Vilhelm II trådte tilbage efter at Tyskland tabte den
1.Verdenskrig i 1918. Uro prægede byen i en periode, indtil Nazisterne
under ledelse af Adolf Hitler overtog regeringen i 1933 og
indført en streng fascistisk regering med Berlin som hovedstad. I
1939 kom det til fornyet krig, som forårsagede svære
gengældelses-luftbombardementer fra de allierede staters side og da sovjetiske styrker
sidst i april 1945 rykkede ind i byen, blev de resterende dele af den
indre by nærmest totalt sønderskudt. Mere end 20.000 indbyggere døde
alene i bombardementerne. Som et led i kapitulationen blev Berlin
delt i fire zoner. De allieredes differerende synspunkter mht. til Tysklands
status efter krigen førte til en total blokade af Berlin, hvor
sovjetiske styrker afskar enhver forsyning af fødevare- og
brændstofsforsyning via land- og vandvejen. Der iværksattes en
luftbro fra vesten, som varede fra juni 1948 - september 1949.
17.juni 1953 forsøgte den østberlinske befolkning en opstand mod
Sovjet og det kommunistiske bystyre, dette mislykkedes. De
vestlige allieredes
popularitet var derefter overvældende og befolkningen bekendte sig til en
vestlig livsstil med vestlige varer. Dette medførte til et stigende
antal flygtninge først fra den sovjetiske zone, siden fra den ny
grundlagte kommunistiske stat DDR. Denne iværksatte i 1961 en bygning
af en mur, som totalt isolerede Østberlin fra vesten. 1989 brød
muren politisk sammen, idet Sovjetunionen var i økonomiske
vanskeligheder og forsøgte at liberalisere Sovjetstaten; dette medførte at
det kommunistiske styre i Østberlin (DDR) ikke kunne opretholdes og det
østlige, menneskefjendske system brød sammen på en enkel nat.
1990 blev Tysklands to dele genforenet og dermed også Berlin, som
igen blev hovedstad for det tyske rige, som nu er en føderal
demokratisk republik.
Byen er for
længst genopbygget, alle historiske bygninger står i fordums glans
til glæde for turister fra hele verden. Efter murens fald er der
opstået nye centrer med futuristisk arkitektur bl.a. ved Potsdamer
Platz, hvor før Hitlers bunkeranlæg fandtes.
Link til film fra maj 1945
Inkarnerede Berlinfarere husker sikkert
DDR´s parlamentsbygning "Palast der Republik", som lå lige overfor
Lustgarten ved Berliner Dom. Dette er revet ned i 2008-09 og området
skal ligge hen som en grøn eng midt på Museumsøen i Spree. I løbet
af 2010 skal genopbygningen af Berliner Schloss
påbegyndes og dermed bliver det sidste historiske bygningsværk
genskabt. |
| Artikler om campering i Berlin
(H.Duggen på CampingDanmark) |
Artikel 1: Generelt om Berlin og camping
Artikel 2: Potsdam
Artikel 3: Nikolajviertel - et overset hjørne
Artikel 4: De store boulevarder langs aksen
Artikel 5: Spandau
Artiklerne er af en sådan kvalitet, at
de i løbet af 2010 også udkommer i det norske magasin Bobil &
Caravan. |
| Se billeder fra Berlin: |
Tommy Hansen -
Lønning Christoffersen -
Jørgen Kryger -
Rigsdagsbygningen (J.Kryger) -
Hans
Duggen (billedserien virker som en
lille rejsebeskrivelse) |
|
Turistkontoret. Berlin
Turistkontoret, Potsdam |
Få mere turisme information her.
Du kan også se efter arrangementer af forskellig art på siderne. |
| Seværdigheder |
Berlins fortid (Frilandsmuseum) -
Pergamon
Museum -
Oversigt over Museumsinsel -
Domkirken Berliner Dom -
Det jødiske
Museum -
Alexanderplatz -
Brandenburger Tor -
Potsdamer Platz - Charlottenburg
Slot -
Park Prager Platz -
Holocaust
mindesmærke (med infocenter) -
Rosinenbomber, rundflyvning i fly (DC3) fra luftbroens tid -
Sans Souci, Potsdam, Frederik den Stores monumentale lystslot
og palæer - og ikke mindst den store park på 724 ha -
Rigsdagsbygningen (Parlamentet) -
Kulturforum
Tiergarten -
Egyptisk Museum - Deutsches
Historisches Museum -
Verdens kulturhus "Kongresshalle" -
DDR-Museum.
Nikolaiviertel er
et kvarter om det oprindelige Berlin og kvarteret er genopbygget i
1981, en lille gågade i den oprindelige stil med bl.a. det gamle
værtshus fra 1570 -
se
billeder her.
Potsdam
er en selvstændig by uden for Berlins bygrænse og er regeringsby for
provinsen Brandenburg. Byen kan nås med regionaltog fra
hovedbanegården Berlin og Alexanderplatz i Berlin. Nemmest er dog
S-banen, linie S7. Fra endestationen går der bus til
Park Sanssouci
(bus 695). Berlin-Welcome-Card er gyldig til alle befordringsmidler
i Potsdam. |
| Transport |
Du kan købe et
Berlin Welcome
Card direkte på nettet. Nogle
campingpladser og hoteler forhandler
også kortet i receptionen. Bare spørg.
Turist
studerer Berlin Welcome Card.
Kortet giver adgang til 48 eller 72
timers ubegrænset rejse med alle
offentlige transportmidler samt en lille
bog med rabat kort til mere end 150
turist attraktioner.
De penge kan være givet godt ud, hvis
du vil være en aktiv turist.
INTERAKTIV
KORT OVER TRANSPORTNETTET (Der kan foretages
nøjagtige søgninger på Internettet - siden kan ikke downloades)
U-Bahn
(kører mest underjordisk) -
S-Bahn
(kører mest overjordisk) -Panoramabahn
*) (særtog, arrangeret af S-banen med
særlige panoramakabiner, se fartplanen på deres hjemmeside)
BUS, mere end 1300 busser
konstant undervejs,
TRAM Sporvognslinjerne.
Metrotram, særlig komfortable
sporvogne og busser.
FÆRGER, 6 populære linjer, hvoraf en afgår i nærheden af
campingpladser i Kladow.(Gatow).
NAT TURE - en særlig (engelsksproget) serviceside, der giver
oplysning om hvilke linjer, der holder åbent om natten. Gælder både
bus og u-bane.
*) Fordelskortet kan ikke benyttes på
Panoramabanen. |
|
Arrangementer
(Opera, teater, operette) |
God overblik over
kulturelle arrangementer. (Dansk) |
|
Camping |
Se nedenstående fortegnelse. |
| BIL I BERLIN |
Generelt må det frarådes at bevæge sig rundt i Berlin
i egen bil. Det kan simpelthen ikke betale sig, hvis man overhovedet
er så heldig at finde en parkeringsplads. Berlin har et godt og
velfungerende net af trafiksystemer: S-bane, U-bane, et hav af busser
og desuden regionaltog. Brug det oven nævnte Welcome Card, det
sælges som regel på campingpladserne eller nræmeste butikker
(kiosker), mærket med skiltet BVG og i flere U-bane stationer. Eller bedst: over Internettet
hjemmefra. Se rubrik "Transport". |
|
Miljøvignet |
Hvis du skal køre bil i det indre
Berlin, skal din bil være forsynet med en miljøvignet. Læs mere på
linket, vignetten kan også fås på danske bilsyns-værksteder. Linket
henviser til en dansksproget side. Miljøzonen i Berlin
ses her. |
|
Babelsberg |
Filmpark Babelsberg i Potsdam er en af de største filmstudier,
hvor der er masser af aktion-underholdning for gammel og ung. God
S-bane forbindelse. |
|
Guide til Berlin |
Gode oplysninger på dansk. |
| Tilkørsel fra Rostock
Überseehafen Rejsende
fra Jylland, kan koble sig på ruten fra motorvejskrydset på
A19 og A24. (E26 og E55). Bemærk at denne kørselsvejledning går
direkte til centrum og IKKE til nogen bestemt campingplads, brug
hertil søgningen længere nede på siden. |
Vis stort kort |
CAMPINGPLADSER
Bemærk, at du
på nedenstående kort kan zoome ind eller ud med +/- tegnene eller du kan
trække kortet rundt med musen. Dette vises med en lille hånd, når du holder
venstre museknap nede.
Skal du bruge
et andet GPS-koordinatsystem, end angivet,
så klik her for omregning.
|
Tentstation
Seydlitzstr. 6, 10557 Tiergarten-Moabit. GPS: N 52.527880 -
Ø:13.359568
Meget centralt beliggende teltplads, i højsæsonen er
der begrænset p-plads for autocampere. Pladsen ligger ved et fhv. svømmebad,
maksimalt 30 telte! Reservering anbefales og kan foretages online
via hjemmesiden. Campingvogne modtages
ikke!
Vis stort kort
Bemærk at pladsen ligger i miljøzonen! | |
Teltplads midt i Berlin. Schumannstr.,
Berlin. - Ingen hjemmeside. - GPS: N: 52.52395 - Ø:13.382356.
Pladsen er kun for
teltcampister, forplejning kan købes i nærliggende vandrerhjem.
Vis stort kort
Bemærk at pladsen ligger i miljøzonen! | |
Campingpark Riegelspitze
****
Fercher Strasse 9 (Hjørnet til B1) - D
145 42 Werder -
GPS: N:52.360278, Ø:12.946951
God og rolig
turistplads nær Potsdam og gode bus/S-bane forbindelser forbindelser til Berlin centrum. Meget
naturlandskab omkring pladsen med floder og søer. Der kan lejes robåde og
sejljoller. Ølhave, mindre indkøb og pølsebod/værtshus på pladsen.
Vis stort kort

| |
Campingpark Sanssouci
An der Pirschheide 41, Potsdam - GPS: N:52.36153
Ø:13.00778
Ligeledes en landlig beliggende plads
i skoven og ved søbredden. De sanitære er overdådigt og et slot
værdigt, men prisen er også lidt derefter. En fornem plads, som har
fået mange udmærkelser. Tæt på Potsdam centrum med gode S-bane
forbindelser til Berlin centrum, men glem ikke at kigge på Potsdams
centrum også.
Vis stort kort
 | |
DCC Gatow Kladower
Damm 217 - 14089 Berlin-Spandau - GPS: N:52.361633 - Ø:13.007898
Helårsåben plads, 50 m fra busholdeplads
til centrum. Pladsen består mest af græsunderlag, ikke særlig meget skygge. En
god turistplads. Reservering må anbefales og kan foretages fra pladsens
hjemmeside.
Vis stort kort
| |
Camping
Himmelreich Wentorfinsel - 14542 Geltow-Caputh - GPS:
52.354694,12.993447
Også denne plads ligger i det smukke søområde nær
Potsdam. Det er en ældre, men velholdt plads. Periodevis støj fra nærliggende
jernbane må påregnes.
Vis stort kort
| |
DCC
Camping Kladow
Krampnitzerweg 11-117 - 14089 Kladow Berlin:
GPS: 52.354694,12.993447 Stor turistplads, ejet af DCC. God
jævn græsplæne, en del skygge er mulig, men der er ingen udsigt over søen. Dog
kan man bade i søen fra campingpladsens badebro. Mange fastliggere.
Vis stort kort | |
| |
| |
| |
Send mig en mail, hvis du har andre
anbefalinger. | |
|
FOTOGALLERI
klik på billederne for at se dem større
Alle
fotos: Copyright,
www.hanses-campingsider.dk - Hans Duggen,
Lønning Christoffersen, DZT eller indsender.
Historiske
dokumentationer. Foto Kim Bonnesen, copyright.
Tilbage til byers
oversigtsside
| |
Gode
Campingpladser:




I
sætter man pris på
danskere her:






Søgemaskiner for campingpladser:
Danske:

Eller hvad med en rejse efter disse
steder:

Dansk fritid:



|